Anthony Daniels har været skuffet over involveringen af C-3PO i “The Force Awakens” og “The Last Jedi” – tilfreds med “The Rise of Skywalker”.

Der har været voldsom ydre, men også intern kritik af de nye “Star Wars”-film fra Disney. Nu fortsætter den interne del af kritikken.

Det er Star Wars-veteranen Anthony Daniels, som har været med fra begyndelsen i 1977 i rollen som C-3PO. Han forstår kritikken af de nye film:

”Jeg forstår, hvorfor fans ikke er glade… Jeg ved, at det særligt har været vanskeligt for Mark Hamill på det seneste, fordi de nye film ikke har givet ham meget at arbejde med. Det kan jeg genkende og relatere til. I disse nye film har jeg følt mig som en borddekoration, og det er svært, fordi jeg mener, at denne karakter (C-3PO) er meget mere værd,” siger Daniels til Express.

Det ændrer sig dog til “The Rise of Skywalker”, hvor Anthony Daniels igen føler, at han gør gavn:

”C-3PO har en stor handlingstråd. Jeg er meget tilfreds med det, jeg skulle lave i denne film, og jeg er meget tilfreds med alt, jeg ved om denne film.”

Læs også ‘Mark Hamill om “Star Wars”-træthed: De nægter at lytte‘.

“Star Wars: The Rise of Skywalker” får dansk premiere d. 18. december.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Johnny42 5 år siden

Ja både R2-D2, C-3PO og Chewbacca blev er foreløbig godt nok sendt ud på et sidespor. Men i TFA er det faktisk C-3PO, der kommunikerer med droiden på Takodana Og gør at modstandsbevægelsen kommer til undsætning. Det får man ikke at vide i filmen, men C-3PO er faktisk leder af et droide spion-netværk, der er spredt til stjernesystemer over hele galaksen og holder øje med hvis der sker noget som er værd at rapportere. Der bliver interessant at se om dette bliver taget op i TRoS, så han kan få en afgørende betydning i RoTJ.

Chewbacca fungerede godt i TFA men Rian Johnson vidste ikke hvad han skulle gøre med ham i TLJ, så han blev bare placeret i nærheden af Milennium Falcon, sammen med R2-D2 og sat til at æde Porgs.

Skriv ny kommentar: