Cameron Diaz er i de afsluttende forhandlinger om at spille hovedrollen i den romantiske komedie “Swingles”, der laves hos Paramount Pictures.
Filmen omhandler en mand, der dumpes af sin kæreste og slår sig sammen med skarptunget kvinde, han ikke kan udstå, for at møde single-piger.
Filmen får manuskript af Duncan Birmingham og Jeff Roda og produceres af Kevin Misher (“Tolken”).
Cameron Diaz medvirkede senest i “What Happens in Vegas”, og vil senere på året være aktuel i Richard Kellys horror-thriller “The Box”.