Brie Larson er bedst kendt for sin Oscar-belønnede præstation i “Room” fra 2015. Det var en lille film med budget, der slet ikke nærmer sig de store blockbusters fra Marvel og DC. Brie Larsons næste rolle bliver imidlertid som “Captain Marvel”, der bliver den første solofilm i MCU med en kvindelig hovedrolle. Og Larson roser Marvel for at huske karakterne og historierne, trods de mange penge.

Se også: ”Captain Marvel” går retro: Første MCU-solo med kvinde er sat i 1990’erne

Det er The Hollywood Reporter, der har talt med Brie Larson om hendes samarbejde med Marvel. Og hun har altså masser af lovord tilovers for sin nye arbejdsgiver:

”En af de ting, der altid imponerer mig ved Marvel, er, at selvom de er et stort selskab, så er deres historier altid meget karakterdrevne. De går meget op i karakterenes rejse, og de forstår, at de her film er metaforer for ting, der er meget virkelige i vores liv,” lyder roserne fra Brie Larson.

Selvom hun primært har arbejdet på mindre produktioner, føler hun sig godt tilpas i Marvel-folden:

”Indtil videre føles det som ethvert andet job, og det er virkelig dejligt,” fortæller hun.

“Captain Marvel” får premiere i 2019.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 kblood 7 år siden

Synes stadig hun skulle være forblevet Ms Marvel i stedet for Captain Marvel. Måske en af grundende til at Captain America stopper som Captain America er for at undgå forvirring.
Gravatar

#2 Alex- 7 år siden

kblood (1) skrev:
Synes stadig hun skulle være forblevet Ms Marvel i stedet for Captain Marvel. Måske en af grundende til at Captain America stopper som Captain America er for at undgå forvirring.


Tja mon ikke Steve Rogers bliver Captain America igen til Infinity War, kreperer, Tony vækker Bucky, fortæller ham de dårlige nyheder, overrækker ham skjoldet og så selvfølgelig en ny arm. Ville være ret oplagt eftersom Marvel næppe vil koge mere suppe på Winter Soldier, siden at de allerede har gjort det i hele 2 film og han vil gerne ligge tilnavnet bag sig, så han vil står klar uden alterego. Så tror skam Captain America vil fortsætte med at eksistere, med eller uden Steve Rogers.
Men giver dig ret i at ‘Ms Marvel’ klinger en del bedre, når der nu allerede eksisterer 3 Captain America film.
Mon ikke Carol Danvers vil blive kald ‘Ms’ i løbet af filmen, hvor efter hun retter dem med ‘Captain’. ;)
Gravatar

#3 kblood 7 år siden

#2 Tror jeg godt nok ikke, Steve Rogers vil være med, bare uden sit skjold og uden at være Captain America. Kan så sagtens være at en anden overtager rollen som Captain America, jeg mener der er en 2-3 stykker i Marvel universet der har været Captain America efter Steve Rogers.

Skriv ny kommentar: