Star Wars: Afdøde Carrie Fisher medvirker som Leia i “Episode IX”.

Hun skulle have haft hovedrollen som Leia i “Star Wars: Episode IX”. Det blev dog gjort umuligt, da Carrie Fisher døde i 2016.

Derfor var det forventet, at Fishers sidste film ville blive “The Last Jedi”. Det bliver ikke tilfældet.

“Episode IX”-instruktør J. J. Abrams – der også instruerede “The Force Awakens” – har nemlig fundet en måde, hvorpå Carrie Fisher kan få en værdig afsked som Leia i “Episode IX”:

”Vi elskede Carrie Fisher. Vi kan ikke finde en tilfredsstillende slutning på Skywalker-sagaen uden hende. Vi ville aldrig recaste karakteren eller bruge computer-effekter. Med støtte og velsignelse fra hendes datter, Billie, har vi fundet en måde at ære Carries arv og rolle som Leia i ‘Episode IX’ ved at bruge ubenyttet materiale, som vi optog sammen i ‘Episode VII’,” siger J. J. Abrams ifølge The Hollywood Reporter.

Også Mark Hamill vender ganske overraskende tilbage til rollen som Luke Skywalker, ligesom det nu er bekræftet, at Billy Dee Williams får comeback som Lando Calrissian sammen med Anthony Daniels som C-3P0.

Det nye saga-cast bestående af Daisy Ridley, Adam Driver, John Boyega, Oscar Isaac, Lupita Nyong’o, Domhnall Gleeson, Kelly Marie Tran, Joonas Suotamo og Billie Lourd vender også tilbage til trilogiens afslutning.

Nye navne er Naomi Ackie og Richard E. Grant, hvorimod Keri Russell endnu ikke er bekræftet, selv om hun angiveligt er castet til en større rolle – læs om det her.

Desuden vender komponist John Williams også tilbage.

OPDATERING: Keri Russell er nu bekræftet som en del af castet.

Optagelserne begynder d. 1. august.

“Star Wars: Episode IX” får premiere d. 20. december i 2019.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 The one is back 6 år siden

may the force be with them
Gravatar

#2 Gorman 6 år siden

Bliver meget spændende at se resultatet. Om det lykkes SW at komme tilbage på sporet,
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#3 Johnny42 6 år siden

YES, great news everyone,
Af dem som Disney har fået til at instruere de ny Star Wars film, virker det til at JJ Abrams forstår Star Wars bedst, og faktisk også forstår hvad der fungerer, måske ikke følge fans i et og alt, men forstå hvad de ønsker af en Star Wars film.

Min største frygt for IX, som jeg har hørt igen og igen flere spekulere i var at Princess Leia blev skrevet ud af historien i en opening crawl. Jeg havde faktisk intet imod en recast, men det ville måske bare have fået det hele til at eksplodere endnu mere.

Hvis de kan få det til at fungere ved brug af ubrugt materiale, så er det fint for mig, og så vil ingen kunne påstå at det der ikke er min Princess Leia. Jeg tror faktisk også at Carrie Fisher selv ville finde det en lille smule morsomt, nærmest som om hun var stået op af graven for at levere den allersidste optræden som Princess Leia.
Gravatar

#4 Johnny42 6 år siden

Nå ja, og i Rogue One virkede det faktisk, at de brugte materiale fra episode IV med gold leader og red leader. For mig var det den bedste tie-in til episode IV. Jeg håber Leias rolle bliver større i IX end deres var i Rogue One, men først og fremmest så håber jeg det bliver brugt rigtigt, og ikke føles 'forced'.
Gravatar

#5 Mads47 6 år siden

Det synes jeg er en rigtig god måde at ære Carrie Fisher, jeg glæder mig til at se resultatet. Jeg tror det bliver svært ikke at knibe en tåre når man ser hende i Episode 9, jeg blev ihvertfald ramt hen mod slutningen af filmen hvor Luke og Leia har deres afsked.
Gravatar

#6 Mejse 6 år siden

virker som en rigtig god måde at gøre det på :)
Gravatar

#7 gladiator 6 år siden

Det er da Disneys bedste beslutning længe... J.J. har vist nogenlunde forståelse for universet. The Last Jedi var en gedigen fuser, udover Luke Skywalker, og Rian Johnson skrev vel nok det dårligste manuskript, siden Lucas skrev episode 2 og 3 i 00'erne. Den fik hvert fald The Force Awakens, som var en ok film, til at ligne et mesterværk
Gravatar

#8 The one is back 6 år siden

Richard E. Grant some admiral thrawn?

Skriv ny kommentar: