Richard Kind og Michael Stuhlbarg er blevet castet til at spille hovedrollerne i Coen-brødrenes kommende sorte komedie, “A Serious Man”.

Filmen foregår i 1967 og følger Larry Gopnik (Stuhlbarg), en universitetsprofessor fra Midtvesten, hvis liv begynder at falde fra hinanden, da hans kone forlader ham, og hans socialt akavede bror (Kind) ikke vil flytte ud af huset.

Richard Kind kendes især fra tv-serien “Spin City”, hvor han spillede den kiksede Paul Lassiter. Han har desuden medvirket i “Scrubs” og “Curb Your Enthusiasm” samt lagt stemme til animationfilmene “Helt vildt!” og “Cars”.

Michael Stuhlbarg har haft gæsteroller i “Law & Order” og “Studio 60 on the Sunset Strip” og var Tony-nomineret for sin rolle i teaterstykket “The Pillowman”.

Coen-brødrenes næste film, “Burn After Reading”, får dansk premiere 10. oktober.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 El vez 16 år siden

"Ind i vildmarken" = "Into the Wild". Mon ikke der menes The Wild?
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#2 chuck 16 år siden

#1 Mon ikke. Den hed Helt vildt på dansk.
How far does a girl have to go to untangle her tingle? Deep Throat (1972)
Gravatar

#3 maniac 16 år siden

I har selvfølgelig ret. Det er rettet til
Gravatar

#4 Kruse 16 år siden

Altid fedt med en ny Coen-film! Richard Kind er jeg helt med på, selvom at jeg ikke helt kan forestille mig ham i en Coen-film. Men de skal nok få det til at fungere!
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#5 filmz-demigod 16 år siden

Gogo Coen brothers :) De plejer at levere ganske glimrende film!
Gravatar

#6 Slettet Bruger [996706087] 16 år siden

Richard Kind var alt for skæg som Paul Lassiter. Skal nok blive spændende. :)
Gravatar

#7 Wrangque 16 år siden

De kan bare ikke sidde stille de to. Men ja... Bring it on! Har aldrig forstået hvorfor Richard Kind ikke har fået større roller. Glæder mig til at se ham i denne.

Skriv ny kommentar: