David Leitch slår sig sammen med Channing Tatum i sin kommende spion-thriller “Red Shirt”.

Tatum er tilsluttet filmen, der instrueres af Leitch, som tidligere i år instruerede et stjerneensemble med Brad Pitt i front i actionkomedien “Bullet Train”. Det rapporterer Deadline.

“Red Shirt” beskrives som et nyt spin på James Bond, der har franchisepotentiale. Den baseres på et pitch af Simon Kinberg, forfatteren bag flere af “X-Men”-franchisens op- og nedture, heriblandt “Days of Future Past” samt de to “The Dark Phoenix Saga”-fortolkninger “The Last Stand” og “Dark Phoenix”.

Der er hverken nogen detaljer om filmens handling eller om Tatums karakter.

Tatum påtager sig udover filmens hovedrolle også jobbet som producer. Det samme gør Leitch, der naturligvis producerer gennem sit produktionsselskab 87North Productions, ligesom han gjorde det på både Bob Odenkirk-actionfornøjelsen “Nobody” og det ovenstående Pitt-projekt.

Inden længe producerer han også årets helt store juleactionfilm “Violent Night”, der har “Stranger Things”-stjernen David Harbour i hovedrollen som Julemanden, der må beskytte en familie fra en flok ualmindeligt uartige hjemmerøvere.

Du kan se traileren til “Violent Night” lige her.

“Red Shirt” har ingen premieredato endnu.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: