Skaberen af den prisvindende tv-serie “Desperate Housewives”, Marc Cherry, har slået sig sammen med skaberen af “Chucky”-filmene, Don Mancini, for at lave et timelangt spændingsdrama til ABC.

Projektet, der bliver lavet af Touchstone Television, hedder “Kill/Switch”, og manuskriptet skrives af Mancini, mens Cherry er executive producer. Hverken Touchstone eller Mancini vil afsløre nogen detaljer om serien, men det forlyder, at projektet muligvis vil have en kvindelig hovedrolle, der er død.

”Der er et overnaturligt element,” fortæller Mancini uden af løfte sløret for plotdetaljer, men han kan dog sige, at showet vil indeholde nogle toner i stil med “Desperate Housewives”.

Cherry har desuden tidligere udtrykt planer omkring en spin-off serie til “Desperate Housewives” kaldet “Vicious Cheerleaders”, men disse planer er indtil videre blevet lagt på hylden.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: