I et interview med hjemmesiden /Film afslørede Chris Hemsworth for nylig, hvad vi kan vente os af den kommende fortsættelse til sidste års store Marvel-hit, “Thor”.
Hemsworth fortæller, at han for nylig deltog i et møde med instruktøren på “Thor 2”, Alan Taylor (som har instrueret adskillige episoder af de prisbelønnede tv-serier “Mad Men” og “Game of Thrones”) og Natalie Portman, som spillede Thors flamme, Jane, i den første film.
Hemsworth bekræfter, at filmoptagelserne begynder i august. Derudover fortæller han: ”Jeg er stor fan af ‘Game of Thrones’, og jeg er virkelig glad for, at vi gør universet mere håndgribeligt i toeren, og vi giver Asgård og hele den verden et mere organisk feel. Jeg tænker selv på store vandfald og bjerge samt vikingernes indflydelse, og det er det, Alan gerne vil bidrage med. Det vil gøre den anderledes i forhold til den første film.”
Marvel-produceren Kevin Feige har også udtalt sig kort om den kommende fortsættelse: ”Thors modenhed er fortsættelsens omdrejningspunkt, og det er det, som Hemsworth er mest interesseret i at dykke ned i. Vi skal også videreudvikle dynamikken mellem Thor og Jane. De var jo kun sammen i tre dage. Elsker de hinanden? Kan de lide hinanden? Kender de hinanden? Og forholdet mellem Thor og Odin er også vigtigt. Det ændrer sig drastisk igennem filmen, ligesom det gjorde i den første film.”
I dag er det i øvrigt netop ét år siden, at Hemsworth sendte et lyn igennem vores Filmz TV-vært, Johan Albrechtsen. Hvis du endnu ikke har set det chokerende klip, kan du klikke på videoen nedenfor.
#11 Mister Marvel 12 år siden
jeg håber det mener er at de vil bevæge sig udenfor de store bygninger vi ser i filmen som jo er slottet så og sige, fordi når filmen begynder ser man jo tydeligt at asgaard ikke kun er en stor ´´by´´, men også en hav og bjerge og klipper og ennda måske skove, så hvis det er der de vil hen, så det fint nok.
:-)
#12 Riqon 12 år siden
#13 misuma 12 år siden
#14 The Insider 12 år siden
#15 Slettet Bruger [686718057] 12 år siden
#16 Mister Marvel 12 år siden