I et interview med hjemmesiden /Film afslørede Chris Hemsworth for nylig, hvad vi kan vente os af den kommende fortsættelse til sidste års store Marvel-hit, “Thor”.

Hemsworth fortæller, at han for nylig deltog i et møde med instruktøren på “Thor 2”, Alan Taylor (som har instrueret adskillige episoder af de prisbelønnede tv-serier “Mad Men” og “Game of Thrones”) og Natalie Portman, som spillede Thors flamme, Jane, i den første film.

Hemsworth bekræfter, at filmoptagelserne begynder i august. Derudover fortæller han: ”Jeg er stor fan af ‘Game of Thrones’, og jeg er virkelig glad for, at vi gør universet mere håndgribeligt i toeren, og vi giver Asgård og hele den verden et mere organisk feel. Jeg tænker selv på store vandfald og bjerge samt vikingernes indflydelse, og det er det, Alan gerne vil bidrage med. Det vil gøre den anderledes i forhold til den første film.”

Marvel-produceren Kevin Feige har også udtalt sig kort om den kommende fortsættelse: ”Thors modenhed er fortsættelsens omdrejningspunkt, og det er det, som Hemsworth er mest interesseret i at dykke ned i. Vi skal også videreudvikle dynamikken mellem Thor og Jane. De var jo kun sammen i tre dage. Elsker de hinanden? Kan de lide hinanden? Kender de hinanden? Og forholdet mellem Thor og Odin er også vigtigt. Det ændrer sig drastisk igennem filmen, ligesom det gjorde i den første film.”

I dag er det i øvrigt netop ét år siden, at Hemsworth sendte et lyn igennem vores Filmz TV-vært, Johan Albrechtsen. Hvis du endnu ikke har set det chokerende klip, kan du klikke på videoen nedenfor.

Download denne episode, eller tilmeld dig via iTunes på videovideo.dk



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 Mister Marvel 12 år siden

Lyder alt sammen meget spændene.

håber det blir en go film.
„Be who you want to be, not what others wants to see.``
Gravatar

#2 Riqon 12 år siden

Enhver undskyldning for at vise det klip ... ;)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#3 Lehrmann 12 år siden

Fantastisk klip, der overgår selve Thor-filmen på alle punkter.
Gravatar

#4 Slettet Bruger [686718057] 12 år siden

Jeg glæder mig, jeg var godt underholdt af den første. :)
Gravatar

#5 Kruse 12 år siden

Jeg var faktisk også overraskende godt underholdt af den første, så jeg holder da bestemt øje med en eventuel efterfølger :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#6 The Insider 12 år siden

Så kan man vist kalde den for en thor'er?
War. War never changes.
Gravatar

#7 Slettet Bruger [686718057] 12 år siden

The Insider (6) skrev:
Så kan man vist kalde den for en thor'er?


http://instantrimshot.com/
Gravatar

#8 misuma 12 år siden

"vi gør universet mere håndgribeligt i toeren, og vi giver Asgård og hele den verden et mere organisk feel. Jeg tænker selv på store vandfald og bjerge samt vikingernes indflydelse"

Lyder jo godt, men jeg håber dog filmene deler en vis samhørighed visuelt set.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#9 Mister Marvel 12 år siden

en thor ´er ...hehehe....den var da god :-)

Men sådan en vittighed ville dem fra USA ikke forstå.

Men gad give om black wid(d)ow ville kunne da hun jo i form af HOTTE scarlett johansson er halv dansk, halv amerikansk????

Nogle der ved om hun kan dansk???

„Be who you want to be, not what others wants to see.``
Gravatar

#10 daneimp 12 år siden

Lyder jo godt, men jeg håber dog filmene deler en vis samhørighed visuelt set. skrev:


Er helt enig... nu må de ikke lave Asgård helt om.. det er så fucked, når film laver om på det visuelle design. Som fx mellem de første Harry Potter film og 3'eren.

Skriv ny kommentar: