Successen vælter ned over “Jurassic World”. Publikum stormer ind for at se den fjerde film i franchise-rækken, hvilket naturligvis har fået rygterne i gang om en sequel til “Jurassic World”. Nu kan hovedrollen afsløre, at han allerede har skrevet under på mere dino-action.

Se også: Anmeldelsen af “Jurassic World”

Entertainment Weekly har talt med den primære dinojæger, Chris Pratt, der foruden flere “Jurassic”-film også tidligere har bekendtgjort, at han skal lave mindst fire Marvel-film mere.

Da han bliver spurgt til, om han allerede har skrevet under på at medvirke i en “Jurassic”-sequel, så svarer han med vanlig fjoget humor:

”Det har jeg. De har mig for cirka 38 film eller sådan noget,” siger den succesfulde skuespiller.

“Jurassic World” kan netop nu opleves i biograferne.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: