Den dovne, lasagneelskende og mandagshadende kat, Garfield, æder sig igennem den første trailer til sin nye animationsfilm.

Chris Pratt har æren af at lægge stemme til endnu en ikonisk karakter i en ny animationsfilm, efter vi også kunne høre ham som den rød- og blåklædte Nintendo-blikkenslager Illumination-filmen “The Super Mario Bros. Movie”.

I “The Garfield Movie” spiller han nemlig den titulære kat, der først så dagens lys i 1976 i tegneserieforfatteren Jim Davis’ tegneseriestribe “Jon”.

Pratt-katten genforenes med sin fremmedgjorte far, den barske gadekat Vic, i et udendørs eventyr, der tvinger den komfortable indendørskat ud i et spændende kup med sin far og sin ejer Jons hund, Odie.

Samul L. Jackson kan høres som Vic, mens stjerner som Harvey Guillén, Hannah Waddingham, Ving Rhames, Brett Goldstein og Nicolas Hoult også har været en tur i optagelsesbåsen.

Læs også: “Samuel L. Jacksons ‘Avengers’-manuskript blev stjålet og sat til salg online”

Filmen, der distribueres af Sony, er instrueret af “The Emperor’s New Groove”-instruktør Mark Dindal og er skrevet af David Reynolds, som også skrev Disney-filmen, samt “The Late Bloomer”-forfatterne Mark Torgove og Paul A. Kaplan.

“The Garfield Movie” får premiere den 23. maj 2024.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: