Skuespilleren og stand-up komikeren Chris Rock, som skal være vært ved årets Oscar-uddeling, langer i magasinet Entertainment Weekly nu ud efter det prestigefyldte show, som han sammenligner med et modeshow og kalder for ”idiotisk”. Han fortæller endvidere, at han kun ser showet når der er sorte skuespillere nominerede.
Ifølge anonyme kilder skulle visse medlemmer af Oscar-akademiet have krævet Rocks afgang som vært, da man angiveligt skulle frygte at den åbenmundede komiker vil besudle det store show.
Oscar-uddelingens producer, Gil Cates, afviser dog at der skulle være medlemmer der har brokket sig over Rock, og mener at Rocks udtalelser skal forstås som humoristiske sidebemærkninger – og at Chris ikke bliver fyret som vært ved uddelingen 27. februar.
#121 Confused101 19 år siden
#117 Jeg mener at han har delvis ret med den med "den rustne kniv". Jeg kan ikke huske om det var gi-jones, eller ej men jeg kan svagt huske tråden, den var i og der mener jeg T84 specielt belastende. Men meget godt klaret: han kunne finde en kommentar, der var lidt for grov mod ham, sat op imod et utal af ubehøvlede kommentarer, mod den ene og den anden herinde.
Kort sagt mener jeg ban'net var fuldt ud berettiget. Det eneste jeg undrer mig over var om det var en med mindre/speciel begavelse, en på under 13 år eller en der bare ville være en pestilens. Hvis det den første mulighed har han min sympati. Jeg mener personligt netikette regler er stærkt overvurderede, og bryder selv dem indimellem, men at bryde samtlige i "bogen", er lige en tand for meget: skrive med stort, personangreb, dobbelt-posting og generelt være en belastning for forummet, er lige at gå over stregen i kæmpegrad, og personligt havde jeg nok stemt for han skulle bannes før, hvis jeg var en del af staffet.
Men jeg betragter hans sidste post "Mange tak. I will", som en trussel mod samfundet...nu skal de høre på ham, siden han lovede at fortsætte sit korstog: at skabe bare en lille smule irritation i verden. Jeg tror lige jeg bliver indendøre i dag, i tilfælde af jeg skulle rende på ham i Fakta, mens han skændes med kasselinen.
#122 filmz-gimleno1 19 år siden
#121 OK, dog med mit kendskab til gi-jones tvivler jeg meget stærkt på at det VAR ham der havde skrevet det, men det er en sidenote ;-)
#123 Jay El 19 år siden
- Jeg er enige med de af Jer der mener, at Chris Rock må være ironisk i hans udtalelser. Ellers burde han i hvert fald ikke have sagt ja til at hoste showet.