“The Dark Knight”-instruktør Christopher Nolan er overbevist om succes til Robert Pattinson som den nye Batman.
Endnu en? Har vi brug for det? Michael Keaton, Christian Bale og senest Ben Affleck har allerede givet os deres udgaver af Bruce Wayne. Har vi brug for endnu en i skikkelse af Robert Pattinson?
Det mener Christopher Nolan, der bragte Christian Bales udgave til live i “Dark Knight”-trilogien:
”Én af de første ting, jeg lærte, da jeg skulle tale med DC-folkene før ‘Batman Begins’, var, at Batman-karakteren trives ved at blive genfortolket. Hver generation skaber sin egen version. Det er sådan, at legenden fortsætter med at holde sig frisk,” siger Nolan til ET Online.
Christopher Nolan har selv arbejdet sammen med den nye Bruce Wayne på “Tenet”, og Nolan mener, at Robert Pattinson kan gøre store ting med rollen:
”Efter at have arbejdet med Rob kan jeg sige med selvsikkerhed, at han kan gøre absolut alt, som han beslutter sig for. Og jeg kunne ikke være mere spændt på at se, hvad han gør med Batman.”
“The Batman”-produktionen at aktuelt sat på pause på grund af en positiv coronatest til Robert Pattinson.
Læs også ‘Robert Pattinson smittet med corona – standser “The Batman”‘.
“The Batman” får premiere 1. oktober i 2021.