Instruktøren er kendt for sine ambitiøse film, hvor lyden ofte er lige så stor i størrelse.
En ting, som flere fans har lagt mærke til går igen ved Christopher Nolans film, er lydniveauet. Film som “Interstellar”, “Inception” og den aktuelle “Oppenheimer” har et iørefaldende soundtrack til at understøtte dialog. Soundtracket understøtter stemning, men kan have den følgevirkning, at det kan være svært at høre, hvad karaktererne siger.
Instruktøren har selv en mulig forklaring på problemet. Han blev spurgt ind til, hvorfor det nogle gange kan være svært at høre dialogen i et interview med Insider. Nolan vælger bevidst ikke at optage nye stemmer for skuespillerne i post-produktion: ‘Jeg foretrækker at bruge den optræden, der blev givet i øjeblikket, frem for at skuespilleren genspiller stemmer’. For Nolan er det et bevidst kunstnerisk valg kun at bruge lyden fra optagelserne frem for at tilføje nyt.
En anden forklaring, som også blev italesat i interviewet, er Nolans brug af IMAX-kameraer, som kan være meget støjende på set. Dog gav Nolan udtryk for, at der var visse mekaniske ændringer, man kunne gøre for at dæmpe lydniveauet. Desuden har instruktøren fået at vide, at producenterne bag IMAX-kameraerne er i gang med at forbedre produktet i forhold til lyd.
Redaktionen var inde at se “Oppenheimer” i sidste uge og sendte store roser filmens vej. Læs med her.
#1 thomas040 1 år siden