Warner Bros. deler de første to officielle billeder fra “Tenet” – Christopher Nolan lover enorme ambitioner.
Han har lavet film som “Inception”, “Interstellar” og senest “Dunkirk”. Alle store film med stor succes. Nu lover instruktør Christopher Nolan sin hidtil mest ambitiøse film til dato.
Det sker med “Tenet”, der blandt andet er optaget i Danmark, som Filmz afslørede tidligere på året.
Og Christopher Nolan-fans kan se frem til noget helt særligt:
”Det begynder som en spionfilm, men vi bevæger os flere forskellige steder hen. Vi krydser flere forskellige genrer på en forhåbentlig spændende og frisk måde… Vi har optaget i syv lande, alle steder, med et enormt cast og store scener. Der er ingen tvivl om, at dette er vores mest ambitiøse film,” siger Nolan til EW.
Den første trailer til “Tenet” bliver afsløret i løbet af den 19. december, men allerede nu er der frigivet to billeder med de tre hovedroller – John David Washington, Robert Pattinson og Elizabeth Debicki.
Desuden har Christopher Nolan frigivet et langt klip på over seks minutter fra “Tenet” i alverdens IMAX-biografer til visninger af “Star Wars: The Rise of Skywalker”.
Læs også ‘Hemmelig prolog: Christopher Nolan viser forsmag på “Tenet” – kun i IMAX‘.
“Tenet” får premiere den 16. juli.
#1 Frandsen6000 5 år siden