Warner Bros. ville udskyde “Tenet” op til et år – Christopher Nolan nægtede.

Der har været intern splid i forhold til premieredatoen på “Tenet”, der længe var fastsat til i midten af juli – indtil i sidste uge.

Her annoncerede Warner Bros., at premieren på “Tenet” ville blive udskudt med 14 dage. Men Hollywood-giganten ville helst have udskudt den endnu længere.

For Warner Bros. handler det om at profitmaksimere investeringen på over 200 millioner dollars i “Tenet” – de vil sælge flest mulige biografbilletter, og det sker sandsynligvis ikke denne sommer, hvor biograferne langsomt genåbner efter coronakrisen.

Derfor havde Warner Bros. gerne set en udskydelse til efteråret eller til næste sommer, skriver The New York Times.

Men det afviste Christopher Nolan i en direkte diskussion med Warner Bros.-ledelsen, hvilket endte med en kortere udskydelse på kun to uger.

Christopher Nolan er nemlig ikke kun interesseret i billetsalg, men også at hjælpe biograferne med en stor premierefilm i denne svære genåbningstid.

Warner Bros. valgte i sidste ende at imødekomme Nolans ønske, fordi han er ét af de største navne hos selskabet, hvor han tidligere har skabt successer som “The Dark Knight”-trilogien og “Inception”.

Læs også ‘“Tenet”-stjerne afslører: Sådan holder Christopher Nolan handlingen hemmelig‘.

“Tenet” får dansk premiere den 30. juli.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Nagash 4 år siden

Ja, rent filmteknisk er der ikke en finger at sætte på hans film. Bare det at han bruger absolut minimal CGI men derimod skyder det meste "in camera" som man kalder, kan jeg kun tage hatten af for. Shit nogle gigantiske sets han laver.

At flykapringsscenen i The Dark Knight Rises Var skudt rigtig, er godt nok en præstation uden lige.

Skriv ny kommentar: