Han var fast inventar i Christopher Nolans “Dark Knight”-trilogi samt “Inception”. Nu henter Nolan så Cillian Murphy tilbage i folden til krigsfilmen “Dunkirk”, skriver Indiewire.

Se også: One Direction-stjerne skal medvirke i Christopher Nolans “Dunkirk”

De fleste husker sikkert Cillian Murphy som den gale skurk Scarecrow i Batman-filmene. Og han er ikke eneste Batman-skuespiller, der skal være med i Nolans “Dunkirk”. Tidligere er det afsløret, at Tom Hardy – der spillede Bane i “The Dark Knight Rises” – også medvirker sammen med andre navne som Mark Rylance, Kenneth Branagh og Harry Styles fra One Direction.

“Dunkirk” er inspireret af virkelighedens Operation Dynamo, hvor tusinder af allierede tropper blev reddet fra nazisterne under 2. verdenskrig via den franske havn i Dunkirk i forsommeren 1940.

“Dunkirk” får premiere i juli 2017.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Jakob5566 7 år siden

Så mangler resten af Inception-castet bare, og så er filmen stort set i hus! :D
Gravatar

#2 Strejferen 7 år siden

Sikke en overraskelse. Kan ikke huske en Nolan-film siden Batman Begins, hvor han ikke har været med i. Okay, måske The Prestige og Interstellar, men ellers. Aner ikke hvad Nolan ser specielt i ham.

Nu mangler vi bare, at Michael Kane joiner Dunkirk også :-P

Skriv ny kommentar: