Hvis du elsker Coen-brødrene og har set “Fargo” utallige gange, så har du noget at glæde dig til. Første og andet afsnit i den splinternye “Fargo”-serie får nemlig premiere allerede næste måned på HBO Nordic.
Se også: Filmz mener: Brødrene Coen er i en liga for sig selv
Serien, som er produceret af Coen-brødrene, er baseret på en helt ny “sandfærdig historie”. Ligesom i “Fargo” følger vi en kriminalsag fyldt med spænding, skæve karakterer og den humor, der gjorde spillefilmen elsket. Rollelisten prydes af en række kendte navne som Billy Bob Thornton (“Bad Santa”), Martin Freeman (“Hobbitten: En uventet rejse”), Bob Odenkirk (“Breaking Bad”) og Oliver Platt (“X-Men: First Class”).
Den første sæson, der kommer til at bestå af 10 episoder, er skrevet af Noah Hawley (“Bones”), mens Adam Bernstein (“Californication”) har instrueret det første afsnit. “Fargo” vil kunne ses fra den 23. april på HBO Nordic.
#1 Høegh 10 år siden
Not that I'm complaining :)
Men:
Bad Santa?
Billy Bob Thornton fortjener sgu bedre ;-)
#2 MMB 10 år siden
Hehe! :) Jeg stod faktisk og overvejede, hvilken film jeg skulle fremhæve. Min første tanke var at tage "Sling Blade", men i sidste ende vandt min forkærlighed for den - efter min mening - undervurderede "Bad Santa". Nogle friheder vil jeg trods alt have lov at have som skribent. :P
#3 Høegh 10 år siden
Også fair nok :)
Og det er ikke fordi jeg har specielt meget imod Bad Santa. Men det slog mig bare som et lidt underligt valg når nu han også har været med i fx "Monsters Ball" og "The Man Who Wasn't There" (en anden film af familien Coen).
#4 Noz 10 år siden
HBO Nordic Membership renewed.
#5 kennedy 10 år siden
#6 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
tænkte jeg også, et mærkeligt eksempel