I den nye biografibog om Peter Jackson, “A Film-Maker’s Journey”, skrevet af Brian Sibley, afslører Jackson, at Sean Connery gik glip af op til £225 mio. (næsten 2,5 mia. kr.), da han i sin tid takkede nej til at påtage sig rollen som troldmanden Gandalf i filmatiseringen af “Ringenes herre”.

Connery var – foruden et lille honorar – blevet tilbudt mellem 10 og 25 procent af filmenes indtjening, og da trilogien sammenlagt indbragte £1,5 mia., kunne Connery angiveligt have siddet på rekorden for største løn for en enkelt rolle nogensinde i historien.

I biografien forklares det, at Jackson ved filmprojektets spæde start forestillede sig Gandalf som Sean Connery med langt skæg og en kåbe. Connery kunne dog sidste år uddybe, hvorfor han valgte at afslå rollen.

”Jeg forstod den aldrig rigtig. Jeg læste bogen, jeg læste manuskriptet, jeg så filmen. Jeg forstår den stadig ikke. Jeg ville være interesseret i at lave noget, som jeg ikke forstår til fulde, men ikke i atten måneder,” har den aldrende skotske skuespiller udtalt.



Vis kommentarer (45)
Gravatar

#21 Syndrome 18 år siden

£225 mio. er alligevel en del mere end jeg får udbetalt om måneden.. Det kunne være man skulle møde om til noget casting på hobitten :P
danielbloch.dk
Gravatar

#22 gladiator 18 år siden

Tror LOTR havde været mere "seriøs" i de scener med Sean hvis han havde været med... Syns stadig Connery er en af de bedste karakter skuespillere, han er en fantastisk skuespiller!!

Det er da fedt han har sagt nej pga han ik fattede meningen med det hele.. så havde hans skuespil været halvhjertet og kun for pengene. SÅ respekt!!

Og Mckellen gjorde det jo kanon, så :)
Gravatar

#23 keitel 18 år siden

Sådan er det jo med store film, man får banket reklame spots konstant i hovedet med dem, f.eks. er jeg godt og grundig træt af at høre om James Bond, men jeg kan jo bare vælge at lade være med at læse dem eller se dem i fjernsynet.

Jeg bryder mig ikke om Bond og Sean Connery, og hvad der gør ham til sådan en fantastisk dygtig skuespiller har jeg aldrig fattet, men smag og behag er jo så forskellige.
Gravatar

#24 mini_jette 18 år siden

Al respekt til Connery, for det der...! Der skal sgu nosser til at takke nej til sådan en rolle...
Don't take life too seriously. You'll never get out alive.
Gravatar

#25 Patriarch 18 år siden

#22

Det er sjovt - jeg har det lige omvendt. Tror scenerne med Connery havde været for meget connery og for lidt Gandalf. Ian McKellen derimod bliver Gandalf - man tror fuldstændig på ham.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#26 Saenjaina 18 år siden

#25

Det er nok sværere end som så, at vurdere. Da det er mere eller mindre umuligt at forholde sig helt objektivt til det, når man nu har set McKellen allerede. Jeg kan slet ikke forstille mig LOTR med Connery som Gandalf. Så får jeg idéer om Uwe Boll kvalitet.
Gravatar

#27 Kyllingebenet 18 år siden

Det gør ikke mig noget at han takkede nej, jeg tror ikke engang at han kunne nå op på siden af Ian McKellen ..
Gravatar

#28 filmz-Quak 18 år siden

#26: enig :)
Gravatar

#29 m 18 år siden

glad for at han sagde nej, jeg er måske den eneste men jeg kan ikke DØJE connery, han giver mig myrekryb og det er ikke af den behagelige slags, mckellen derimod er kanon. og helt ærligt er jeg ret ligeglad med hvad en skuspiller går glip af økonomisk fordi han/hun sagde nej til en rolle, har man truffet en beslutning må man bare tage og leve med den
The 21st century is when everything changes. And you gotta be ready.
Gravatar

#30 fubar 18 år siden

"Connery var - foruden et lille honorar - blevet tilbudt mellem 10 og 25 procent af filmenes indtjening, og da trilogien sammenlagt indbragte £1,5 mia., kunne Connery angiveligt have siddet på rekorden for største løn for en enkelt rolle nogensinde i historien."

Nogen der ved hvem der har rekorden?

Skriv ny kommentar: