Da danske Connie Nielsen i en alder af 18 år i 1983 tog ud i verden for at forfølge drømmen om at blive skuespiller, havde hun næppe troet, at hendes udseende skulle være en ulempe for hende. Flere afviste hende med beskeden om, at hun så for godt ud.

Se også: Filmz TV: “Boss”-interview med Connie Nielsen

”Når man så mig dengang, så så man en høj, blond pige. Men de så ikke forbi, hvordan jeg så ud. Det var et kæmpe problem for mig i mine 20’ere,” fortæller Connie Nielsen.

Hun forsøgte sig i Paris og Milano, men blev afvist igen og igen. De mange afslag gjorde hende næsten depressiv, indtil hun fik at vide, at hun lignede en amerikaner. Derfor rejste hun straks til New York, hvor hun med det samme fik flere roller og brød igennem med sin rolle i “Gladiator”.

Hun er snart aktuel i de danske biografer med action-komedien “3 Days to Kill”, der har premiere d. 8. maj, hvor hun spiller sammen med Kevin Costner.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 dslacker 10 år siden

Hvorfor tæller Viggo ikke ? Han snakker da stadig dansk...
Coster-Waldau er også god omend det nok mere er en engelsk accent
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil:
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
Gravatar

#12 Gasivodo 10 år siden

Jamen hun er da kær - glemmer aldrig The Devil's Advocate (1997) på trods af de plastik--agtige attributter.

#10 Riqon!

Er der ikke noget med det der bud 10?! Som i; noget med du IKKE må begære ting og sager?
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
Gravatar

#13 trylle 10 år siden

dslacker (11) skrev:
Hvorfor tæller Viggo ikke ? Han snakker da stadig dansk...
Coster-Waldau er også god omend det nok mere er en engelsk accent


Jesper Christensen har også et flot engelsk. Mads Mikkelsen derimod.
Gravatar

#14 Highland Park 10 år siden

At hun skulle være blevet depressiv (lide af eller være præget af sindslidelsen depression), står for Filmz-skribentens regning.
At hun blev deprimeret over at blive afvist pga. udseendet er fuldt ud forståeligt.

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Film/2014/05/01/215534.htm/ skrev:
Hun flyttede til Milano og fik undervisning i skuespil, men selv om hun terpede Shakespeare-roller hver dag, og vidste, at hun var god til dem, så udeblev tilbuddene om karakterroller.

- Jeg var virkelig deprimeret over det, for jeg kunne ikke forstå, hvad der skulle til. Jeg kunne sidde og snakke op og ned ad bakke om karaktererne og alle de ting, filmen handlede om. Og så fik jeg at vide, at jeg var for smuk. Og jeg, der ikke anså mig selv for smuk overhovedet, kunne slet ikke forstå, hvad de sagde, siger Connie Nielsen.
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: