“Minions: The Rise of Gru” kan ikke nå at blive klar til tiden – udskudt på ubestemt tid på grund af coronavirus.

Franske Illumination Animation arbejder stadig på at gøre “Minions”-fortsættelsen “Minions 2: Historien om Gru” færdig.

Men på grund af coronakrisen er Illumination blevet bedt om at lukke ned for deres produktion i en periode, og det får nu konsekvenser for sommerens premieredato:

”Dette betyder, at vi ikke er i stand til at færdiggøre ‘Minions: The Rise of Gru’ i tide til vores planlagte globale premiere i slutningen af juni og starten af juli… Vi må sætte sikkerheden først og beskytte vores medarbejdere over alt andet. Vi ser frem til at finde en ny premieredato,” siger Illumination-chef Chris Meledandri ifølge Variety.

“Minions 2: Historien om Gru” skulle have haft dansk premiere den 2. juli, men den er altså nu udskudt på ubestemt tid.

Læs også ‘Avengers skal redde corona-ramte biografer: Mulig repremiere på 4 MCU-film‘.

Det er Universal Pictures, som distribuerer “Minions 2”, der dermed bliver selskabets anden store premiere-flytning. Senest blev “Fast 9” udskudt til 2021.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Geekalot 4 år siden

Fint nok de sætter sikkerheden højest. Men lige med sådan en film folk jo godt kunne arbejde hjemme fra med en hel del?
Gravatar

#2 The one is back 4 år siden

Minions vs Coronavirus

Skriv ny kommentar: