Sidst, der kom noget nyt ud omkring “Cowboys & Aliens”, var tilbage i starten af september, hvor det blev annonceret, at filmen ville genforene Robert Downey Jr. og Jon Favreau i deres tredje spillefilm sammen.
Nu er det så kommet frem, at filmen vil begynde optagelser allerede til juni, hvilket sandsynligvis vil betyde, at filmen vil være klar i biograferne i slutningen af 2011.
“Cowboys and Aliens”, der bygger over en tegneserie af Scott Mitchell Rosenberg, udspiller sig i Arizona i 1800-tallet, hvor en fejde mellem cowboys og Apache-indianere bliver afbrudt af et udenjordisk rumskib, der nødlander på stedet. Lederen af rumvæsenerne sætter sig for at tæmme det vilde vesten og gøre alle til slaver, og de stridende cowboys og indianere må nu lægge deres uenigheder til side for sammen at bekæmpe truslen udefra.
Downey Jr. er udset til rollen som en tidligere Union Army-revolvermand ved navn Zeke Jackson.
Gennem de seneste år har flere manusforfattere været inde over projektet, hvor den seneste version er blevet skrevet af Alex Kurtzman og Roberto Orci sammen med “Lost”-medskaberen Damon Lindelof.
#1 Wholsie 14 år siden
bare historien ved den for mig helt op og ringe..
#2 mr gaijin 14 år siden
Det er kun lykkedes een gang før for Kurtzman og Orci, nemlig i "Star Trek". Men der havde de også en særdeles veludviklet verden og ramme at tage udgangspunkt i. Begge deres "Transformers"-film var noget juks, og Bays "The Island" var ikke bedre.
Favreau og Downey Jr kan måske redde den alligevel med lidt glimt i øjet og lune. Og måske har Lindelof noget at byde på.
#3 moulder666 14 år siden
#4 d0rk 14 år siden
#5 lagoni 14 år siden
Er det kun ét hæfte?