CPH PIX vender tilbage i slutningen af næste måned. Og publikum kan godt begynde at finde deres indre svinehund frem.
Se også: ”Game of Thrones” rammer IMAX
I samarbejde med restaurant 56 grader opfører den københavnske filmfestival Marco Ferreris kultklassiker ”Det store ædegilde” live den 19. april.
Over en hel aften vil et eksklusivt antal gæster simultant med filmvisningen få serveret et overflod af mad og drikkelse, når restaurant 56 grader fortolker den overdådige og til tider groteske menu d’herrer æder sig igennem – uden at gå på kompromis med restaurantens egne rødder i bæredygtighed, lokale råvarer og økologi.
Da “Det store ædegilde” fik premiere i 1973 vakte filmen oprør i mange kredse pga. dens vulgære og ekstreme tilgang til mad.
“Det store ædegilde” er et ud af flere filmevents under PIX, der præsenteres i filmens helt rette rammer – on location.