Instruktøren D.J. Caruso har i et interview med SCI FI Wire åbnet lidt op for, hvordan han vil fremføre Brian K. Vaughan og Pia Guerras populære tegneserie “Y: The Last Man” på det store lærred.

Historien i “Y: The Last Man” omhandler en ung mand ved navn Yorick, som, efter en virus har dræbt alle levende væsner med et Y-kromosom på nær Yorick og hans abe Ampersand, må forsøge at overleve i en verden fyldt med kaos. Sammen med sin abe og den hemmelige agent 355 må Yorick forsøge at finde både en kur mod virussen og sin forlovede, Beth.

Caruso fortalte, at han netop har afleveret det første manuskript til Warner Bros., og at studiet håber på, at filmen vil være færdig i slutningen af 2010.

Caruso fortalte også, at Shia LaBeouf, som Caruso tidligere har arbejdet sammen med på “Disturbia” og den kommende “Eagle Eye”, stadig er hans førstevalg til hovedrollen som Yorick. Caruso mener, at LaBeouf ville passe perfekt ind i rollen, da både skuespilleren og Yorick er drevet af deres humoristiske sans.

Der har samtidig været snak om, at sangerinden Alicia Keys ville passe ind i rollen som agent 355, selvom Caruso dog samtidig gjorde det klart, at han ikke har nogen specifikke skuespillere i tankerne til andre end hovedrollen endnu.

Det forventes, at den omfangsrige historie vil blive til en trilogi, og ifølge Caruso vil den første films omdrejningspunkt være det indbyrdes forhold mellem Yorick og agent 355, som han håber vil ligne forholdet mellem Robert De Niro og Charles Grodins karakterer i filmen “Midnight Run” fra 1988.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Eat this 16 år siden

Shia LaBeouf er jeg bare mega træt af.
Gravatar

#2 Guts 16 år siden

Nice!

Den glæder jeg mig til at se realiseret. Er vild med tegneserien.
"If you don't stand for something, you'll fall for anything"
Gravatar

#3 lagoni 16 år siden

Jeg har lige læst den sidste bog i serien og den skuffede gevaldigt. Lige pludselig var det hele slut og en masse blev forklaret på meget kort tid. Serien som helhed er dog stadig anbefalelsesværdig og LeBeuf som Yorick er ikke en helt dårlig ide.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#4 chandler75 16 år siden

# 3 Æv, jeg havde ellers glædet mig til sidste kapitel i sagaen... Men den virkede godt nok også for omfangsrig til at kunne blive afsluttet i et enkelt story-arc.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#5 filmz-Bruce 16 år siden

Alas, poor Yorick! I knew him, Horatio; a fellow of infinite jest, of most excellent fancy; he hath borne me on his back a thousand times; and now, how abhorred in my imagination it is! My gorge rises at it. Here hung those lips that I have kissed I know not how oft. Where be your gibes now?

Et par cocksuckers indimellem og vi har et nyt Deadwood script og en fyr ved navn Yorick!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#6 Spanner 16 år siden

Danny Devito skal spille Ampersand
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#7 9No 16 år siden

Er ikke ligefrem overvældet af glæde over at DJ Caruso skal indspille den og at han vil have Shia LaBøf til at spille Yorick, ville heller have set en mindre kendt gut i hovedrollen.. Men jeg venter og håber på det bedste (det er altid noget at Caruso har udtalt at han vil bruge en rigtig abe som Ampersand, end en cgi figur)..

P.S. er jeg den eneste der synes at den her tegneserie ville være perfekt som en serie på HBO?? Åh, gid det var så vel..
Gravatar

#8 Tylerdurden 16 år siden

Shia er fed nok. Han er altid interessant synes jeg.
De film han har været med i, har desværre ikke alle være lige gode. (Transformers og Indy 4)
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#9 sovsekande 16 år siden

Shia La Bøf er så sej, han holder altid! Og skide dygtig skuespiller, han er på vej frem...
Gravatar

#10 fazz 16 år siden

Lyder rigtig godt! ... Syntes Disturbia var en rigtig vellykket film.. Og Glæder mig super til Eagle Eye! ... Hvis man er i tvivl om Shia er en god skuespiller skal man bare se A Guide To Recognizing your saints !
"If you figure a way to live without serving a master, any master, then let the rest of us know, will you? For you'd be the first person in the history of the world."

Skriv ny kommentar: