Da “SPECTRE” fik premiere, så var jobbet som James Bond ifølge Daniel Craig det værste i verden. Aldrig mere, sagde han. Nu har tonen imidlertid fået en anden lyd: James Bond-rollen er det bedste job i verden.
Se også: Daniel Craig tilbudt 150 millioner dollars for endnu to James Bond-film
Om de 150 millioner dollars, som Sony angiveligt har tilbudt ham for to yderligere film, spiller ind, skal være usagt. Men nu åbner Craig i den grad op for meget mere Bond:
”Jeg har det bedste job i verden. Jeg vil fortsætte med det, så længe jeg får et kick ud af det. Hvis jeg stoppede, så ville jeg savne det frygteligt meget,” siger Craig til Vulture.
Dermed er det lige for, at Craig nu fortsætter mindst to film mere som Bond, James Bond. For ifølge ham selv så var han bare lidt træt oven på en lang “SPECTRE”-produktion, da han forbandede rollen langt fra.
Og Sony har ham som sin klare førsteprioritet til at fortsætte, så man har god tid til at finde den rette afløser.
Dermed ser det ud til, at navne som Idris Elba, Tom Hidlleston, Gillian Anderson m.fl. må vente med at udleve Bond-drømmen mindst nogle år endnu.
#1 David Munch 8 år siden
#2 KasperBS 8 år siden
#3 vclarke 8 år siden
#4 Adagio 8 år siden
150 millioner dollars? Hvis min arbejdsgiver vil give mig det, så ville jeg da nok også kunne overtales til at sige at jeg har det bedste job i verden :)
#5 Cruelman 8 år siden