Det danske animationsselskab A. Film, der bl.a. står bag den kommende animerede “Olsen Banden”-film, bliver nu tvunget til at sætte produktionen et par gear ned pga. mangel på filmprojekter, og det har betydet, at seks medarbejdere er blevet afskediget. Det oplyser selskabet selv i en pressemeddelelse.
Se også: Viral teaser-video til “Olsen Banden”.
Anders Mastrup, adm. direktør og executive producer i A. Film, udtaler: ”A. Film er i en situation, hvor vi pr. oktober 2010 har afleveret de sidste igangværende projekter – bl.a. Nordens første animerede 3D-film, ‘Olsen Banden på de bonede gulve’. At vi mangler projekter skyldes en kombination af flere ting. Blandt andet har vi ikke haft succes med at opnå den nødvendige støtte og finansiering til de projekter, som vi har haft på tegnebrættet.”
Mastrup siger endvidere, at man har valgt at tilpasse virksomheden til virkeligheden, hvilket betyder, at man går ned på vågeblus og derfor må afskedige medarbejdere. Ønsket er at kunne skrue op for produktionen igen, når det sammen med eksterne partnere bliver muligt at udvikle nye projekter.
A. Film blev grundlagt i 1988 og har i en årrække været Skandinaviens største animationsfilmselskab med kendte titler som “Terkel i knibe”, “Rejsen til Saturn” og “Jungledyret Hugo” i bagkataloget.
Se også: Filmz’ besøgte i december 2007 A. Film. Du kan læse om besøget i artiklen her.
#1 knekker 14 år siden
Men i det hele taget at drive en virksomhed udlukkende på støtte fra staten, er ikke den bedste idé.
En skam for det var en ret sjov og kreativ arbejdsplads med gode kollegaer.
#2 Buzz 14 år siden
men så finder den er nyhed http://da.wikipedia.org/wiki/Balladen_om_den_forsv...
#3 MOVIE1000 14 år siden
#4 Norrah 14 år siden