Man skulle tro, at de fleste instruktører ønsker sig så meget i filmstøtte som overhovedet muligt. Men sådan er det ikke for Ali Abbasi, der blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 2011. Han vil i stedet sprede pengene ud på flere film.

Se også: Dansk instruktør storflopper igen-igen

”Jeg er jo bare én blandt mange unge instruktører, som gerne vil lave film. Vi er lidt frustrerede over det nuværende system, hvor det som regel handler om enten meget store beløb eller ingenting. Det vigtige er at komme i gang,” siger Abbasi.

Hans bøn er måske allerede blevet hørt. Ali Abbasi har modtaget 2,265 millioner kr. i filmstøtte fra New Danish Screen til spillefilmen “Shelley”. Med så få midler kræver det dog, at man er lidt kreativ, fortæller instruktøren, men der kan også være en frihed forbundet med et lille budget.

”Det kan være helt rart, at du har et system, der tager mange af valgene for dig, og det gør de økonomiske rammer jo. Det skærper kravene, og vi er nødt til at skære helt ind til benet: Hvis vi nu kun har råd til tre effektscener, skal det være nogle helt afgørende scener, vi vælger,” forklarer Abbasi.

Men han vælger dog at se på fordelene ved sit beskedne budget.

”Selvfølgelig er der nogle luksusting, jeg har været nødt til at vælge fra, men jeg tænker ikke i bestemte typer setup og scener, fordi jeg ved, at det skal være billigt. Jeg ved, at vi skal skyde filmen med stearinlys og olielamper, og det er med til at skabe en bestemt stemning. Hvis vi havde et større budget, ville jeg bruge mere tid og energi på at sætte lys og skabe den stemning kunstigt,” siger talentinstruktøren.

Der er forventet premiere på “Shelley” i efteråret 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Nagash 10 år siden

Dejligt at se, at ikke alle i den branche sidder med hovedet oppe i røven.

Skriv ny kommentar: