Filmz har som det eneste danske medie talt med UCLA-forsker Morten Bay, der har afsløret politiske angreb på “Star Wars”-franchisen.

Russiske trolls og ikke mindst politiske aktivister fra den amerikanske alt-right-bevægelse har med ond vilje blandet sig i debatten om “Star Wars: The Last Jedi” – læs om det her.

Filmz har talt med forskeren bag opdagelsen. For hvordan ved man, at det ikke bare er sure “Star Wars”-fans, som har kritiseret “The Last Jedi”?

Morten Bay understreger, at der findes ægte fans, som er utilfredse med “The Last Jedi”. Omkring 10-20 procent af fanbasen er negative i forhold til Rian Johnsons “Episode VIII”.

Men flertallet af de negative Twitter-kommentarer, henvendt instruktør Rian Johnson, stammer ikke fra “Star Wars”-fans, men derimod fra politiske alt-right-aktivister og russiske trolls:

”Forskningen viser, at russiske trolls har en række fællestræk. De påstår at stamme fra USA, England eller Tyskland, de tweeter om natten amerikansk tid, de bruger korte sætninger, retweeter meget – særligt hinanden – og så forsvinder de pludseligt igen. Det var det samme mønster, jeg fandt i undersøgelsens data,” siger Morten Bay til Filmz.

“The Last Jedi”-debatten blev dog primært intensiveret af politiske alt-right-aktivister, som går op i emner som retten til at bære våben, modstand imod indvandring og er positive over for Donald Trump:

”De er begyndt at bruge den russiske taktik. Der er dog ikke tale om bots, men ægte mennesker, som blander sig i popkulturelle emner for at skabe kaos og splittelse. De er ligeglade med ‘Star Wars’, men bruger en mindre uenighed til at spille folk ud imod hinanden om emner som eksempelvis modstand imod våbenkontrol.”

I tilfældet “The Last Jedi” har alt-right-aktivisterne fået succes med deres mission, da den reelle utilfredshed med “The Last Jedi” nu fremstår større, end den i virkeligheden er, fortæller Bay.

Men hvad så med fiaskoen med “Solo: A Star Wars Story”? Var den ikke netop en modreaktion på “The Last Jedi”? Nej, mener forskeren:

”Ballade under produktionen af ‘Solo’ med udskiftning af instruktører og den dårlige premiere-timing er vigtigere faktorer.”

“Solo” fik premiere under et halvt år efter “The Last Jedi” – ganske kort efter biograf-succeser som “Avengers: Infinity War” og “Deadpool 2”.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Pistolprinsen 6 år siden

Tja, jeg synes nu, at "The Last Jedi" er den bedste Star Wars film, siden "Imperiet Strikes Back"...
...og, jeg har den dybeste respekt for Ben Solo/Kylo Ren - jeg tror, at jeg har set, hvad vej det kommer til at gå (og, det bli'r en overraskelse for alle :-)
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#2 Gridlock 6 år siden

Har aldrig set nogen af disse russiske bots eller ligne, synes bare TLJ er noget af det værste der er sket for Star Wars i lang tid.
Ja den er flot filmet og effekterne er da meget flotte.
Men lige meget hvor meget du polere en lort er det stadigvæk en lort og TLJ er i den grad en stinker.

Men ja ja forsæt med og skyd skylden på russerne, og ignorer al kritik, lad os se om det virker i længden eller og det til sidst begynder og give bagslag.
Gravatar

#3 Mejse 6 år siden

#2 ikke at jeg siger at det er russiske bots skyld, ved det ikke og er som sådan også ligeglad, men hvis du aldrig har set dem, så har du ikke kigget ordentligt efter :)
Gravatar

#4 Kongkeil 6 år siden

Jeg syntes ikke man kan tage en undersøgelse på omkring 1000 tweets der er henvendt direkte til instruktøren og så gange op i sine konklusioner når man siger:

Morten Bay understreger, at der findes ægte fans, som er utilfredse med “The Last Jedi”. Omkring 10-20 procent af fanbasen er negative i forhold til Rian Johnsons “Episode VIII”.

Det er jo ikke hele fanbasen der har sendt tweets til Ryan.

Jeg vil tro at det ligger mere til trolls, bot og alt-right-aktivister at angribe instruktøren direkte ved at tagge ham i tweets, og at normale utilfredse fans vil lave tweets uden at tagge instruktøren eller være utilfredse i stilhed.
Gravatar

#5 Gridlock 6 år siden

Sjovt at vi ikke har hørt meget til denne undersøgelse i diverse medier nok fordi samtlige folk der ved bare en lille smugle om forskning, har flået den her undersøgelse fuldstændig fra hinanden og har sag at hvis denne her undersøgelse blev indsendt til peer review (som samtlige seriøse videnskabelige artikler normalt gør), ville den ALDRIG blive godkendt.

Skriv ny kommentar: