Indimellem har de danske biografgængere særdeles ringe smag – i hvert fald hvis man skal tro det anerkendte britiske filmmagasin Empire.
Nicolas Winding Refns vikingefilm “Valhalla Rising” solgte således kun 8.050 billetter i de danske biografer og blev dermed den tredje mindst sete spillefilm i Danmark i 2010. Det skriver Politiken.
Se også: Nicolas Winding Refns “Valhalla Rising” deler de danske anmeldere.
Men i udlandet har Refns film fået en anderledes positiv modtagelse, og filmen ligger nummer 18 på Empires liste over de bedste film i 2010. Den er dermed placeret foran den Oscar-nominerede “Precious” og Guldløve-vinderen på filmfestivalen i Venedig, “Libanon”.
Empire skriver: ”Vikingefilm er lige så moderne som nakkehår, men Nicolas Winding Refns udgave skaber sin egen niche”.
På Empires førsteplads over årets bedte film finder man Christopher Nolans “Inception”, mens David Finchers “The Social Network” komme ind som årets nummer 2.
Se også: Filmz TV: Interview med Nicolas Winding Refn.
#81 BN 14 år siden
Enhver film der formår at gribe mig så meget, kan aldrig blot være "ren stiløvelse". Og jeg kan slet følge i, at filmens tone skulle være "ihhh hvor er det altså intelligent". ... Næh, den er snarere følelsesladet på den meget medrivende måde. Ja, fokus er rettet mod Dom Cobbs følelsesmæssige rejse, som i øvrigt også var det ved rollen, der tiltrak Leonardo DiCaprio og fik ham til at sige ja tak til at medvirke.
Jeg er skrigende uenig med dig i, at der er fokus på "reglerne", eftersom filmen handler så meget om de tragiske konsekvenser af Doms job som den gør. Ved lige fra starten at gøre Mal til en så central eller gennemgående figur, sørger Nolan for at gøre det til en historie om tab, sorg, længsel og det at give slip, selvom det gør ondt. Drømme som begreb betragtet er jo en fremragende katalysator for et menneskes psyke, for eventuelle uafklarede traumer og længsler, og som sådan bruger Nolan det også i sin historie.
Jeg sigtede såmænd bare til, at du her udtalte dig på en sådan måde, at et gensvar til de sidste punkter ikke ville blive andet end en gang "Jo, der er så!" ;-)
#82 filmz-ab 14 år siden
hehe! Jovist kommer det an på argumenterne, men dine synes jeg altså er en anelse tynde mht. filmens spænding. Jeg kan ærligt ikke se problemet med spændingen i den vægtløse scene, helt ærligt. Den er jo udført, som den skal, og kan da vitterligt ikke se, hvorledes den skulle udføres anderledes, så man fik bedre spænding?
Det med Robin Hood var gas :-)
Café scenen synes jeg nu godt kan kaldes en actionsekvens, en eksplosion, men vel et actionelement.. Jeg fandt den perfekt koreograferet, i en fornøjelig slowbrug, hvor man nyder hele showet...jeg tabte kæben under scenen. Die Hard 4 vinder altså ikke så skide meget i dens koreografi, som vel er standard for en sommer actionfilm, men vinder mere for opfindsom action, f.eks den scene i tunnellen.
#83 filmz-Myrepip 14 år siden
#84 BN 14 år siden
Ja, lad os bare sige:
#85 filmz-Myrepip 14 år siden
Nu er den vægtløse scene så også den jeg faktisk roser :) Her har vi to personer, mano a mano, som kæmper i en flot koreograferet vals. Min eneste anke i denne er, at der klippes hele tiden mellem to andre sekvenser. Nolans valg, fordi han gerne vil vise interaktionen mellem de respektive lag, men kompleksiteten i dette, kompromitterer intensiteten i de enkelte scener.
Jeg kan nyde det som et indslag i, "se hvad vi nu kan", men jeg finder det ikke mere spændende at se æbler, pærer og meloner eksplodere i atomer, end maling som flyver rundt i en by. Netop valget at gøre det til slow motion, signalerer "prøv nu og se alle detaljer". Havde man nu istedet ladet det hele eksplodere i realtime, med lyde, skrig etc. så var det ikke blevet en eyecandy pixel konkurrence, men et spændingselement. Det viser blot, at der stadig er for meget "se min er større end din" narcissisme mht. cgi effekter fordi man trækker fokus mod effekterne, fremfor at bruge effekterne til at understøtte atmosfæren og intensiteten.
Die Hard 4 er længder overlegen, mht. at inkorporere actionsekvenserne på en måde, som engagerer publikum og det NETOP fordi de ikke unødvendigt behøver og gøre opmærksom på sig selv. DH4 (og Descent skal det med rette siges) er stadig den sidste film jeg har set, hvor publikum decideret har skreget flere gange pga. actionmæssige overraskelser og intens opbygning og det sker ikke i standard sommer actionfilm. Man har forstået koreografering af old school stunts med en effektiv klipning. Nej det er sgu ikke rocket science, men det skulle man efterhånden begynde at tro, nu hvor man ser, hvor få som efterhånden mestrer det grundlæggende og istedet insisterer på det avancerede, som de ikke behersker.
#86 filmz-ab 14 år siden
Ret enig i den anskuelse, og et gennemgående tema som går igen hos Nolan: Skyld.. Det er et fantastisk portræt Nolan tegner.
#87 BN 14 år siden
Den scene, som I dér har oppe at vende, fungerer i slow motion, fordi det er drømmens uvirkelighed der skal understreges; ikke kun overfor publikum, men også overfor Ariadne, der ikke var klar over, at hun drømte.
#88 filmz-Sichlau 14 år siden
#89 filmz-Sichlau 14 år siden
#90 filmz-Myrepip 14 år siden
Den virker så ikke for mig, fordi Ariadne er fløjtende ligeglad med, om hun er i lag 0 eller 10, for uanset hvad, er der tale om realtime for hende. Det kan således kun være et instruktørmæssigt valg og i mine øjne gabende kedsommeligt.
Som Jytte Hilden ville have sagt. Det er altid sjovere at være med i en pornofilm, end kigge på!