Biograferne i Danmark er lykkelige over Zentropas fremrykning af “Retfærdighedens ryttere”.
Biograferne i Danmark er blevet svigtet flere gange af Hollywood-selskaberne i dette efterår.
“Black Widow”, “No Time to Die”, “Dune” og “Soul” er alle fjernet fra biografernes premierekalender i 2020.
Derfor er direktøren i Danske Biografer særdeles tilfreds med dagens nyhed om fremrykningen af “Retfærdighedens ryttere”-premieren:
”Det er jeg super glad for. Det viser en branche, der løfter i samlet flok,” siger Lars Werge til Filmz.
Senest har Mads Mikkelsen-filmen “Druk” rundet et dansk billetsalg på over 400.000 biografbilletter, mens “Shorta” også er kommet solidt fra land.
Nu står Mads Mikkelsen så i spidsen for endnu en dansk film i dette efterår i form af “Retfærdighedens ryttere”, som giver optimisme til biograferne:
”Erfaringerne med ‘Druk’ viser, at danske film kan sælge mange biografbilletter, og så har danske film en bredde, hvilket ‘Druk’, ‘Shorta’ og snart ‘Retfærdighedens ryttere’ er et bevis på – de rammer hver deres publikum,” siger Werge.
Lars Werge udtaler videre, at han håber, at én af de positive ting, der kan komme ud af den forfærdelige situation omkring covid-19, er, at dansk film kommer styrket ud af coronakrisen, da biograferne nu fremhæver de danske film, som fastholder premieredatoerne, mens de udenlandske film flygter til 2021.
Læs også ‘“Retfærdighedens ryttere”-producent: Derfor fremrykker vi premieren‘.
“Retfærdighedens ryttere” får dansk biografpremiere den 19. november.
Tak til @NordiskFilmDK, Biografklub Danmark og @ZentropaNews for at hjælpe biograferne. "Retfærdighedens Ryttere" er flyttet frem og får nu premiere i november – hvor James Bond, den usling, ikke turde vise sig 😉#dkbio #dkfilm
— Lars Werge (@larswerge) October 12, 2020
#1 Johnny42 4 år siden
#2 Morten Vejlgaard Just 4 år siden
#3 Geekalot 4 år siden
Havdet været normale tilstande, havde dansk film ikke haft så meget vind i sejlene gode eller dårlige.
Med det skal det da sige jeg nok invitere kæresten ind og se den med Rytterne. Den virker ud af til, at være lidt af kærestens og min humor.
Men havde de store hollywood film været her, så havde dansk film lagt hvor de plejede, hvad angår billet salg :)
#4 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden
Det kan man jo ikke vide, men tallene afviger altså ikke synderligt fra hvad der er normalt - især ikke i et efterår hvor de danske film får gode anmeldelser. De eneste forskelle er at corona måske afskrækker nogen fra at gå i biografen, og at der for tiden kan sælges færre sæder pr. sal.
#5 Geekalot 4 år siden
Og som du selv skriver corona, folk bliver lidt væk.
Men dansk film kan ikke konkurrere med med hollywood.
Dog syntes jeg det er fedt for biograf danmark, at så mange danskere stadig går ind og ser film, dansk eller andet.
Kommer som sagt nok selv ind og støtter rytterne :)
Men hollywood vs dansk det gir sig selv.
#6 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden