Den har sin oprindelse fra Argentina, og som vi skrev forleden her på Filmz, har Popcorn Time nu overhalet giganten Netflix i lande som Holland og Sverige.
Se også: Streamingtjeneste åbner op for den danske filmskat
Den ulovlige streamingtjeneste, der bringer film og tv-serier gratis ud til brugere fra hele verden, er hurtigt ved at udvikle sig til filmselskabernes fjende nummer et. Og nu gør de danske filmfolk sig klar til at tage kampen op med den ulovlige filmudbyder.
”Hvis ikke vi får hjælp, så dør vi,” siger den danske producent Ronnie Fridthjof ([url=/film/blaa-maend]”Blå mænd”, ”Alle for én” samt den prisbelønnede dokumentarfilm ”Armadillo”) til BT. Han fortsætter:
”Politikerne og politiet må simpelthen hjælpe os med at stoppe de mange ulovlige downloads, der nu er blevet endnu mere ekstremt med Popcorn Time, hvor brugerne kan streame alt fra samme sted.”
Ronnie Fridthjof mener, at de røde tal på bundlinjen i den danske filmbranche skyldes de internationale pirater, der tilbyder alt for ingenting til brugerne. Og han er ked af, at hverken politikerne eller politiet gør noget ved problemet.
”Popcorn Time tager download skridtet videre, de forstår at lave det enkelt, så alle kan bruge det. Men det er ulovligt, og underminerer hele filmbranchen. Det er sådan set nøjagtigt det samme som, hvis du gik ind i Bilka og tog varer ned af hylden uden at betale for dem. Men hverken politiet eller politikerne gør noget ved det. Det er som om de lever i en anden tid,” siger Ronnie Fridthjof.
I Tyskland har man allerede været efter brugere af Popcorn Time og uddelt bøder i 10.000 kroners-størrelsesordenen. Men det kommer ikke til at ske herhjemme. De danske politikere har nægtet en såkaldt “brevmodel”, hvori man advare brugerne, og politiet vil heller ikke gøre noget.
Zentropa-jurist, Anders Kjærhauge udtaler til BT, at man selv må stå for kontakten og bøderne, hvis man vil afskrække brugerne fra at bruge den ulovlige streamingtjeneste i fremtiden.
”Jeg forestiller mig bøder til de enkelte brugere i en størrelse, der svarer til en stor parkeringsbøde. Et sted mellem 1500-2000 kroner. Et beløb, der er til at overskue, men samtidig også er så irriterende, at folk begynder at tænke sig om,” siger Anders Kjærhauge.
Zentropa oplevede, i 2014, at deres film blev hentet 12 millioner gange på ulovlige tjenester.
#21 Den fede 9 år siden
Godt forsøgt, men udover at artiklen er forældet som Lawman påpeger, så har den så godt som nul procent journalistisk substans. Overskriften er helt hul i hovedet. At det går godt for biograferne et år kan kyldes et hav af faktorer, heriblandt markedsføring, samfundsmæssige faktorer eller slet og ret bare, at der er eftertragtede blockbuster det år. Og hvordan er det nu lige med dvd-markedet? Er der mon sket en lille udvikling indenfor de sidste seks år? Det tænker jeg.
#22 Lawman 9 år siden
Derudover kan du jo, som #21 også påpeger ikke bruge tallene til noget. Det er jo et faktum at salget af fysiske filmmedier er faldet kraftigt de senere år, og ligeledes er der også et fald i biografbesøg.
Så kan virkelig ikke bruge din artikel til noget som helst.
#23 Maddog81 9 år siden
http://nyhederne.tv2.dk/2015-01-17-dvden-i-krise-s...
#24 De4_Kia 9 år siden
Det er jo også meget lettere, ind at indse sandheden: Danske film er elendige.
Bare tag Skammerens Datter.
Jeg er stor fan af bøgerne, og kort fortalt er filmen en ordentlig omgang LORT.
Filmen vil en helt anden vej end bogen! Den er så frygtelig elendig, at ikke engang engelsk tale ville have gjort den bedre. Filmz.dk giver den en god anmeldelse med 4/6 stjerner.
Den anmeldelse er frygteligt overdrevet. Hvis man ikke har læst bogen, vil man forlade biografen som et stort spørgsmålstegn, og har man læst bogen vil man forlade biografen DYBT SKUFFET. Hvilket er en ond cirkel, og min anbefaling er: Læs bogen før du ser filmen, men LAD VÆRE MED, at sammenligne filmen med bogen. Du bliver KUN skuffet.
Også lige for at vende tilbage til Popcorn Time.
Det bliver svært at dømme danskere i sådanne sager her. For det fungere sådan set på samme måde som torrent, hvor det er svært at dømme folk. Skulle der dukke en bøde op hos danskerne, er det bare at sige "Det kender jeg ikke noget til!", også skal de faktisk bevise at det er DIG som har set det. Det kan godt være de kan se det er foregået fra den her IP adresse. Men de skal stadigvæk kunne bevise at det nu også er DIG som har overtrådt reglerne.
Hvis man vil være endnu mere sikker på, at man ikke får en bøde ind af døren.
Så anskaffer man sig da bare en VPN, så bliver ens trafik sløret endnu mere, og det er svært at bevise hvem der har gjort hvad ;)
Som jeg også tidligere har skrevet, viser alt det her bare, at der er en stor efterspørgsel på, at kunne se premiere film stort set med det samme via stream, og det er kun spørgsmål om tid før de lovlige tjenester er nød til at følge trop. For Popcorn Time dør ikke uden hård kamp, og de vil mere og mere fokuserer på, at brugerne er anonyme når de streamer film. Derved bliver kampen endnu sværere.
Hvis nogen spørg: Ja jeg går ind for at piratkopiering til EGET FORBRUG, skal være lovligt i Danmark, da ufattelig mange undersøgelser har vist, at piratkopiering ikke skader film industrien, og der hvor piratkopiering til eget forbrug allerede er lovligt, der er salget af lovlige købefilm eksploderet.
#25 daninino 9 år siden
2.) Piraterne tilbyder et markant bedre produkt til GRATIS.
Måske man skulle til at se på sine forretningsmetoder. Indse nu at Streaming og Download er fremtiden. Skab nogen samlede platforme som musikbranchen har gjort hvor stort set alt indhold er tilgængeligt. Gør det nemt at tilgå så skal kunderne nok betale for det.
Problemet er stadig at Piratkopierede film/serier enten som download eller som streaming bare kvalitetsmæssigt er et bedre produkt end det der bliver tilbudt lovligt.
Jeg tror der er mange der gladeligt ville betale 300-400 kroner om måneden for at få mulighed for at Streame de nyeste premierfilm i god kvalitet som det passer os. Herregud Danskerne har taget Netflix til sig som i bund og grund er forældede film og serier.
#26 Snipp 9 år siden
#27 Menneskedyr 9 år siden
http://www.youtube.com/user/zortblak
https://soundcloud.com/user9155925
#28 Zorgo12 9 år siden
Ok, skal vi ikke lige droppe den der generalisering? Det højner jo ikke debatten at du starter med at udbasunere et eller andet postulat som om det er sandheden.
DU mener danske film er dårlige, det er ikke ensbetydende at danske film ER dårlige!
Igen, det er DIN holdning! Jeg har læst flere anmeldelser der roser filmen for netop det den er, EN FILM!!!! At du sammenligner med en bog betyder at du VIL blive skuffet. Ser du den som en film ala ”Ringenes Herre” eller som en afart af ”Game of Thrones” har du pludselig en anden oplevelse af den.
Det er videre også en bizar konklusion du kommer med angående anmeldelsen ”frygtlig overdrevet”….som man siger: Det skulle komme fra dig?!
Jeg kan ikke se den anmeldelse DU kommer med er et hak bedre! Den er mildes talt farvet, ekstrem subjektiv og meget fokuseret på ét aspekt set i forhold til at du anmelder en FILM, ikke en bog!
Er lidt træt af at folk tror de er bedre anmeldere end dem der faktisk LAVER anmeldelser. Som regel, hvilket din ”anmeldelse” bekræfter, er de mildes talt elendige!
#29 Captain Marvel77 9 år siden
Men personligt synes jeg det er fint, fordi film og serier laves af menneske som et levebrød, ergo skal de ikke bare snydes(skuespillerene og alle andre bag filmene) og downloades(Filmene) via et pirat-side!!!!
#30 De4_Kia 9 år siden
Bare kig på statistikkerne, du der er jo nok en god grund til at danske film klare sig ekstremt dårligt. Så her tag en tudekiks, og sæt dig over i hjørnet og trøst dig med den *snøft snøft snøft*