Det blev danske Thomas Daneskov med sin debutfilm “Eliten”, der vandt årets New Talent Grand Pix – hovedkonkurrencen på CPH PIX. Med æren følger en kontant præmie på 10.000 euro.

Se også: Anmelderne er enige: Dansk film bør vinde New Talent Grand Pix

De danske anmeldere havde også peget på en dansk vinder, men ikke Thomas Daneskov. Derimod pegede flertallet i Filmmagasinet Ekkos stjernebarometer på danske Jeppe Røndes “Bridgend” som den rette vinder.

Men det blev altså Thomas Daneskov med sin film om en gruppe unge kunstnere, der slår sig løs på et slot i en sommerferie, som vandt den internationale jurys hjerte. “Eliten” fik da også den tredjebedste rangering af anmelderne, hvor Filmz’ egen Morten Vejlgaard Just tildelte den tre stjerner (ud af fire) kun overgået af “Bridgend” og tyrkiske “Until I Lose My Breath.”

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: