Man kunne godt tro, at Darren Aronofsky havde brug for en pause efter at have instrueret den ambitiøse og problemfyldte bibel-blockbuster ”Noa”. Men den alsidige instruktør leder allerede nu efter et nyt filmprojekt. Og ifølge The Wrap har Aronofsky kastet sin kærlighed på et sci-fi-manuskript ved navn “Moonfall”.
Se også: Anmeldelse: “Noa”
Manuskriptet, der er skrevet af den forholdsvist ukendte David Weil, bliver beskrevet som ”en ”Fargo”-agtig thriller, der foregår på månen”. Manuskriptet er et såkaldt spec script – altså et manuskript, der er skrevet af en endnu ikke hyret forfatter, der håber at sælge sin historie til et produktionsselskab.
Darren Aronofsky har i følge The Wrap kun talt kort med David Weil om et potentielt samarbejde, og det er på ingen måde sikkert endnu, at han kommer til at instruere “Moonfall”.
Her på Filmz krydser vi fingre for, at den amerikanske instruktør kaster sig over sci-fi-genren igen. Det kan i hvert fald kun blive bedre end hans forrige film “Noa”, der blev anmeldt til én stjerne her på siden og blandt andet fik følgende svada med på vejen:
”Lige meget hvor dumt det litterære forlæg er, så er (film)skaberen Aronofskys gudsjammerlige opgradering af Noa til en actionhelt i “Gladiator”-klassen selv ikke en fantasy-fortælling som Biblen værdig,” skrev Morten Vejlgaard Just i sin anmeldelse af filmen.
#21 Andrew Laseen 10 år siden
Jeg er enig, bortset fra at filmen har en plads på min personlige top 1. :)
#22 X&O 10 år siden
Så hans andre film er altså dårligere, fordi de er lettere tilgængelige?
Betyder det så at jeg har en dårlig filmsmag?
#23 Riqon 10 år siden
Jeg tror, der er noget om det, selv om jeg ikke skal gøre mig klog på underliggende psykologiske faktorer, men synes i hvert fald at det fremstår mere usikkert. Angående hvilken type sprogforsker, så er der jo flere muligheder. Jeg studerer retorik, for eksempel. Men lingvister har sikkert også holdninger til det. Jeg ved man kan studere semantik, men jeg er ikke sikker på, om man så bliver "semantiker" ;)
Morten, jeg har hele tiden holdt mig til bolden frem for personerne og været meget konstruktiv i min kritik af filmz og af din rolle (læs: ikke din personlighed). Jeg har været helt klar og tydelig med, hvad jeg mener kan forbedres og endda hvordan jeg mener det kan gøres. Ofte vil der være tale om at gå tilbage til de standarder, Filmz.dk over det seneste år (tilsyneladende) har smidt i skraldespanden. Hvis du vil se en lille liste jeg lavede, så kan du læse den her.
I denne tråd handlede det dog først og fremmest om Filmz' anmeldelser, fordi nyheden specifikt henviste til én af slagsen, og en anden bruger (#10) havde allerede delt et synspunkt om den.
#24 Nagash 10 år siden
Nej, og det er heller ikke det jeg skriver. Jeg skriver The Fountain får lav karakter, fordi den ikke er let tilgængelig. Det er ikke det samme som, at let tilgængelige film per automatik er ringere.
JA!!! ;)
#25 Ispep 10 år siden
#26 Pécuchet 10 år siden
Heldigvis brugte Ridley Scott ikke sine $30 millioner på guld, men skabte derimod en ny kunstform inden for produktionsdesign. Futuristisk realisme > New Age rumfantasi.
#27 Riqon 10 år siden
#28 T. Nielsen 10 år siden
#29 T. Nielsen 10 år siden
'Who Wants To Live Forever':
Efter kritikersuccesen med ”Requiem For A Dream“, der er en af de film der mest ægte og indsigtsfuld har prøvet at visualisere en gruppe misbrugeres virkelighedsopfattelse, var der store forventninger til instruktør Aronofsky’s næste projekt, ”The Fountain”.
Ifølge de fleste kritikere er det så ikke lykkes Aronofsky at leve op til forventningerne. ”The Fountain” beskyldes for at være en gang højttravende new age pseudoreligiøse banaliteter. Det er da også på mange måder en drævende og tålmodighedskrævende film, der i et langsomt tempo præsenterer sine handling om hvordan tre (homonyme) mænd i tre forskellige tidsaldre, forsøger at redde deres store kærlighed fra døden ved at finde livets træ og opnå guddommelighed.
Man kan heller ikke nægte historien at være et rodsammen af religiøs symbolisme og tankegang, hvor hinduismen og buddhismen med deres tro på død og genfødsel, ”store og små fartøjer” og kærligheden mellem mand og kvinde som sindbillede på kærligheden mellem mennesket og det guddommelige, blandes løseligt sammen med symboler og tegn fra både jøde- og kristendommen og illustrationer af paradiset have, livets træ og evigt liv.
Men trods alt dette, så finder jeg at det lykkes Aronofsky på mest forunderlige vis at fortælle en ualmindelig gribende smuk historie om en kærlighed større end eksistensen af de mennesker der føler den, på tværs af tid og rum, hvor tre analogiske fortællinger om at miste, er særdeles elegant bundet sammen. Det er på samme tid også en tankevækkende beretning om at kunne, skulle og lære at give slip og acceptere døden som en del af livet.
I både imponerende store og små intime billeder, skabes der igennem hele filmen en fantastisk stemning af overvældende følelser og forførende ro, hvor de små øjeblikke fungerer flot og rørende i kontrast til de opulente momenter og man tages med på en rejse i ens indre liv og hensættes i en tilstand af bevægende ekstase. Jeg har i hvert fald sjældent ladet mig falde hen til en film i en sådan grad som det her skete, så dybtfølt og overvældende på samme tid.
For mig har Aronofsky skabt en enestående modig og pragtfuld film, hvor musikken taktfuldt smelter sammen med de æstetiske lækre billeder, den gennemførte ekskvisitte scenografi og glimrende historie, der alle stærkt komplementerer hinanden. ”The Fountain” er tæt på at opnå en maksimal bedømmelse herfra. Den vil næppe falde i alles smag, faktisk nok i ret få menneskers smag, men det rager mig, jeg fandt den mesterlig.
Til slut vil jeg lige sige at efter ”The Prestige” og nu denne her, så har jeg fået ny og større respekt for Jackman som skuespiller. Jeg har aldrig haft noget imod ham, men i disse to film viser han at talentet altså rækker til mere end øjet skuer. Også Weisz gør det overbevisende, men det har jeg nu set hende gøre før.
P.S. Min overskrift er hentet fra Queen's smukke hyldest til døden, som blev brugt i filmen "Highlander".
#30 T. Nielsen 10 år siden