Man kunne godt tro, at Darren Aronofsky havde brug for en pause efter at have instrueret den ambitiøse og problemfyldte bibel-blockbuster ”Noa”. Men den alsidige instruktør leder allerede nu efter et nyt filmprojekt. Og ifølge The Wrap har Aronofsky kastet sin kærlighed på et sci-fi-manuskript ved navn “Moonfall”.
Se også: Anmeldelse: “Noa”
Manuskriptet, der er skrevet af den forholdsvist ukendte David Weil, bliver beskrevet som ”en ”Fargo”-agtig thriller, der foregår på månen”. Manuskriptet er et såkaldt spec script – altså et manuskript, der er skrevet af en endnu ikke hyret forfatter, der håber at sælge sin historie til et produktionsselskab.
Darren Aronofsky har i følge The Wrap kun talt kort med David Weil om et potentielt samarbejde, og det er på ingen måde sikkert endnu, at han kommer til at instruere “Moonfall”.
Her på Filmz krydser vi fingre for, at den amerikanske instruktør kaster sig over sci-fi-genren igen. Det kan i hvert fald kun blive bedre end hans forrige film “Noa”, der blev anmeldt til én stjerne her på siden og blandt andet fik følgende svada med på vejen:
”Lige meget hvor dumt det litterære forlæg er, så er (film)skaberen Aronofskys gudsjammerlige opgradering af Noa til en actionhelt i “Gladiator”-klassen selv ikke en fantasy-fortælling som Biblen værdig,” skrev Morten Vejlgaard Just i sin anmeldelse af filmen.
#11 Riqon 10 år siden
Mortens anmeldelser her på Filmz giver generelt hovedpine at læse. Jeg har kommenteret det under hans anmeldelser før, men ikke fået nogen tilbagemelding fra ham på dette, så jeg antager, han ignorerer min kritik. Problemet er dels at det er overdrevet pompøst og svulstigt, dels at det er unødvendigt kringlede sætninger.
Tag for eksempel følgende linje fra X-Men-anmeldelsen:
Efter lidt tænkning kom jeg frem til, at Xavier gerne vil være meget "humanistisk rummelig". Man skal da forstå, at humanistisk her betyder "menneskelig" (der er ikke tale om filosofien). Der menes altså, at Xavier er rummelig overfor mennesker. Det betyder så, at filmen derfor er meget indforstået ifølge anmelder, som sætter lighedstegn mellem disse to aspekter (spørg mig ikke hvorfor). Næste skridt er så at tolke, hvad vrøvleordet "lækkerond" betyder. Dernæst hvad ordet siger om filmen, og så hvad det har med Terminator at gøre... så langt så godt.
Men det bliver hurtigt langt værre:
Når vi på samme måde som før har ryddet op her, sidder vi tilbage med denne information om plottet:
Hvorfor skrev han så ikke bare det? Det havde jo været så meget nemmere at forstå og ikke mindre interessant.
Men sådan er det desværre med mange amatør-skribenter. De bilder sig ind, at folk kan lide ordpynt. At det er "sejt", når man kan importere så mange troper og figurer ind i en sætning som muligt. Men det er det ikke. Det betyder bare, at folk må knibe øjnene sammen og læse i 0,1 hastighed for at forstå teksten.
Personligt læser jeg anmeldelser for at forstå en anmelders mening om en film. Fint nok at der leges lidt med sproget (som bl.a. The Insider var god til), men det er ikke først og fremmest det, jeg kommer efter. Og når det går ud over indholdet, så er det helt klart spildte kræfter.
Mortens skrivestil er dog ikke det egentlige problem. Problemet er, at Filmz-redaktionen udviser så dårlig dømmekraft, og at der åbenbart ikke bliver læst korrektur på lortet. Det undrer mig også, at de typisk giver nævnte anmelder ansvaret for at anmelde mange af de mest sete film (blockbusterne). Han har senest anmeldt Noah, X-Men, Transformers og Planet of the Apes...
#12 T. Nielsen 10 år siden
#13 Morten Vejlgaard Just 10 år siden
Det er helt fint og demokratisk tilladt, at du ikke bryder dig om mine tekster og bedre om andre. Sådan har jeg det også selv med nogle anmeldere. Jeg tackler det selv ved at læse dem, som jeg bryder mig om at læse, og undgår dem, jeg ikke er så vilde med. Jeg tror grundlæggende, vi to opfatter anmelderi og god formidling forskelligt.
Jeg ignorerer dig bestemt ikke, læser altid nysgerrigt med, men jeg oplever det ikke, som om du oprigtigt har lyst til en dialog eller konstruktiv diskussion med mig - det virker til, du har bestemt dig for, hvem der er de gode og de dumme/dårlige på Filmz. Og det er helt fair, det er din gode ret.
Skulle jeg tage helt fejl, så er du meget velkommen til at smide mig et oplæg på en pb, så tager jeg altid og meget gerne en sober og konstruktiv diskussion af anmelderi, Filmz og det løse der. Det vil jeg glæde mig til.
Bh. Morten.
#14 tricopulus 10 år siden
Jeg tror personligt det er svært at anmelde en film så den/anmeldelsen falder i alles smag, men det gælder om at finde en rød tråd i sin anmeldelse af film og jeg har nu altid brudt mig om at læser alle anmelderne´s arbejde herinde på siden, men selvfølgelig skal vi holde en viis form for takt og tone på et forum som dette , fordi det er jo kun det skrevne vi bidrager med som så bliver til vores mening om sidens indhold , og det er jo nemt at skrive en masse herinde uden at kunne se personens udtryk og kun forholde sig subjektivt til en tekst.
Fordi vi kan jo ikke gøre andet, men stadigvæk skal man da bevare en viis fatning og ikke gøre alt sort/hvidt, men se nuancerne i tingene.
Dog skal selvfølgelig ikke finde sig i at blive latterliggjort/stigmatiseret fordi det er jo ikke meningen med et forum som er baseret på fælles interesse i film og serier.
:-)
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
#15 Nagash 10 år siden
Det er sgu hans bedste film. Og en af de bedste film nogensinde. Den har en plads, på min personlige top 10.
Det er kun fordi de fleste folk har en pisse dårlig filmsmag, at den aldrig blev anderkendt. Ser den som en moderne Blade Runner, forstået på den måde, at om 15-20 år, anses den pludselig som et mesterværk.
Og så er den skyld i, at jeg ser Hugh Jackman som en fantastisk skuespiller i dag, selvom han var ved at falde lidt i skyggen af Wolverine.
#16 X&O 10 år siden
#17 Ispep 10 år siden
#18 Nagash 10 år siden
Med The Fountain skal man nok bare kradse lidt mere i overfladen, før meningen med filmen viser sig.
Det er en utrolig spirituel og filosofisk film. Og det kan muligvis ramme forbi rigtig mange. Men det rammer nok mest forbi folk, der ikke har tid og overskud, til virkelig at fordybe sig i en film, og efterfølgende bruge tiden på at gruble over, hvad man egentlig lige har set.
The Fountain får lave karakterer, fordi det ikke er en let tilgængelig film. Noah får lave karakterer, fordi det faktisk er en ret dårlig film. Bare det, at lave en action/adventurefilm på en bibelsk historie, lyder tåbelig allerede på papiret.
Hvorfor han overhovedet tog det job, fatter jeg slet ikke.
#19 Lord Beef Jerky 10 år siden
#20 Ispep 10 år siden