Tilbage i 2009 kunne Filmz bringe nyheden om, at David Cronenberg havde planer om instruere en ny udgave af sin egen klassiske gyser “Fluen”.
Se også: David Cronenberg laver reboot af sin egen gyser “Fluen”
Nu kan instruktøren så fortælle, at der faktisk ikke er tale om en genindspilning i den gængse forstand, men snarere en decideret fortsættelse. “Jeg har skrevet et manuskript, men jeg ved ikke, om filmen bliver lavet,” konstaterer Cronenberg.
Filmen fra 1986, der i sig selv var et remake af Kurt Neumanns “Fluen” fra 1958, havde Jeff Goldblum i hovedrollen som videnskabsmanden Seth Brundle, der efter et fejlslagent eksperiment langsomt begynder at blive transformeret til en flue i menneskestørrelse. Geena Davis havde rollen som Veronica, der falder for Brundle og overværer hans rædselsvækkende forvandling.
“Fluen” fik en fortsættelse i 1989, “Fluen II”, der var instrueret af Chris Walas og havde Eric Stoltz i rollen som Brundles/Fluens søn, Martin. Det vides ikke, om Cronenberg anerkender begivenhederne i denne fortsættelse i sit eget manuskript.
Cronenberg bekræftede desuden, at et manuskript til “Eastern Promises 2″ var undervejs, men at det heller ikke var sikkert, om fortsættelsen – ligesom den nye “Fluen” – ville blive lavet.
#11 mandalorian 13 år siden
#12 duuk74 13 år siden
Helt enig