Body horror-kongen David Cronenbergs næste film er fundet, og den har Vincent Cassel (“Black Swan”) i hovedrollen.

“The Shroud” er titlen på projektet, som Cronenberg ifølge Variety både vil skrive og instruere. Cassel spiller Karsh, en forretningsmand i sorg efter sin kones død, der bygger en enhed for at oprette en forbindelse til de døde inde under et ligklæde.

I filmen er hovedpersonens banebrydende teknologi ved at bryde igennem i mainstreamen, da en masse grave – inklusive hans kones – vandaliseres. Hvem der står bag hærværket og hvorfor, står ikke klart for Karsh, der begynder at genoverveje sin virksomhed og troskaben over for sin kones minde.

Filmen forventes at begynde at optage i marts 2023, 10 måneder efter Cannes-premieren på Cronenbergs kommende film “The Crimes of the Future”, der har Viggo Mortensen, Léa Seydoux og Kristen Stewart i front af sin foruroligende fortælling.

Du kan se traileren til “The Crimes of the Future” lige her.

Cassel og Cronenberg har tidligere arbejdet sammen på film som “Eastern Promises” og “A Dangerous Method”. Mortensen spillede også med i disse film.

Hvornår vi kan få “The Shrouds” at se, er endnu ikke til at sige, og den står da også først over for en salgsperiode på den kommende Filmfestival i Cannes.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: