Den nyeste trailer til “Love, Death & Robots” Sæson 3 teaser endnu en sæson fyldt med utrolig kreativitet og fantastisk animation.

Den tredje sæson af Netflix’ animationsserie består af ni episoder, som vi nu har fået et godt blik på.

Der er den dystre “Bad Travelling”, en maritim fortælling med søuhyrer, instrueret af “Seven”-instruktør David Fincher, som også er executive producer på serien. Så er der “The Very Pulse of the Machine”, der er baseret på Michael Swanwicks novelle af samme navn, og som følger en astronaut på en livsfarlig og trippy ekspedition på Jupiters måne Io. Dernæst ser vi “In Vaulted Halls Entombed”, der følger en gruppe soldater, der angribes af en ældgammel, magtfuld guddommelig kraft.

Læs også: “Netflix offentliggør ‘The Witcher’ Sæson 3-produktionsstart og -plotdetaljer”

“Jibaro” fortæller historien om en sirene, der lokker mænd i døden med sin sang, men som fascineres af den døve soldat Jibaro. “Swarm” er en filosofisk fortælling om frygt og sex med to forskere i centrum, der forsker en insektagtig race. Dernæst ser vi “Mason’s Rats”, hvor en skotsk landmand forsøger at modstå en gruppe super-rotter.

Afsnittet “Three Robots: Exit Strategies” genforener os med robotterne fra “Three Robots” på en postapokalyptisk tour i seriens første fortsættelse, mens “Kill Team Kill” giver os en flok macho soldater, der står over for en form for cyborg-bjørn. Sidst og i den grad også mindst, har vi “Night of the Mini Dead”, en satirisk zombieapokalypse i miniatureudgave, der begynder med sex på en kirkegård. Du kan se traileren for de ni afsnit herunder.

“Love, Death & Robots” får premiere på Netflix den 20. maj.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: