I forbindelse med promoveringen af filmen “Cosmopolis” blev David Cronenberg – som bl.a. tidligere har stået bag film som “Fluen” og “A History of Violence” – spurgt, om han nogensinde kunne tænke sig at lave en superheltefilm.

Se også: Filmz TV: Batman-franchisens historie og “The Dark Knight Rises”-interviews.

Cronenberg svarede, at superheltefilm såsom Christopher Nolans “Batman”-film er kedelige og rent basalt bare omhandler Batman, der render rundt med en åndssvag kappe.

”En superheltefilm er per definition en tegneserie. Den er for børn. Det er dybest set pubertært. Folk, der siger, at ‘The Dark Knight Rises’ er stor filmkunst – jeg tror ikke, de aner, hvad fanden de snakker om,” sagde instruktøren.

Cronenberg tilføjede, at han godt kunne lide Nolans andre film, især “Memento”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (56)
Gravatar

#11 Snyltetast 12 år siden

Nej, hvor er det til grin, det han siger. Det er bare vand ud af ørerne. Kan egentlig meget godt lide hans film, men det her er helt til grin... Han virker slet ikke til at vide, hvad han snakker om..!? Han omtaler det endda som om, Nolan har lavet dem i 3-D, hvilket er helt hen i vejret...!
Gravatar

#12 Siriak 12 år siden

Jeg må sgu langt hen ad vejen give Cronenberg ret, men kun i forhold til den nye Batman trilogi. Jeg elsker tegneserier og superhelte, men har godt nok sjældent kedet mig som jeg gjorde da jeg så The Dark Knight Rises, og de to forrige for den sagde skyld. TDKR var slemt forudsigelig og ikke engang action-sekvenserne er specielt interessante
Gravatar

#13 Hive 12 år siden

"En superheltefilm er per definition en tegneserie. Den er for børn. Det er dybest set pubertært."

Jeg elsker superheltefilm fordi det som regel er fantastiske fortællinger om folk der er noget udover det sædvanlige og som regel er heltemodige og selvopofrende i en farverig verden hvor kun fantasien sætter grænser. De er et frisk afbræk fra den virkelige verdens ofte mørke og triste egoisme og lidelse.

Cronenbergs film, som ganske vist ofte er rigtigt gode, er præcist ligeså mørke og triste som virkeligheden. Og nogle gange er det nu engang rart at kunne "flygte" til en "bedre", mere farverig og spændende verden, omend det blot er for halvanden time i en biograf. Det har intet at gøre med at filmene har "pubertært" indhold, hvilket jeg ser som et udtryk for Cronenbergs arrogance og snæversynhed.

Man kan så argumentere for at netop Nolan's Batman er en blanding mellem de sædvanlige superheltefilm og Cronenbergs mørke og "realistiske" stil - men netop Nolans forsøg på at illustrere at enhver kan være små helte i hverdagenburde ikke blive skudt ned på den måde blot fordi hovedpersonen i ca. 1/4 af filmen har en kappe på.

...og som andre har nævnt adskiller A History of Violence sig ikke specielt meget fra Batman filmene, hverken hvad angår oprindelse eller indhold.
Gravatar

#14 evermind 12 år siden

En film med en mand, der bliver til en kæmpe flue er dybt latterligt og kan på ingen måde indeholde nogen form for subtekst!

Anyway, tåbelig, genereliserende og snæversynet udtalelse, Cronenberg ...

A Dangerous Method, til gengæld, der kedede jeg mig. Havde ellers forhåbningerne i orden givet skuespillerensemblet og manden bag (kan rigtig godt lide flere af Cronenbergs andre film, OGSÅ Fluen! :P), men blev bare aldrig rigtig engageret i historien og kom ud fra biografen med sådan en "meh"-fornemmelse. Men okay, jeg fik da set Kiera Knightleys patter. De var også uinteressante.
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#15 Nukleon 12 år siden

Jeg tror noget af det han mener er at Batman jo er Batman. De prøver ganske vist at forklare det i Batman Begins med noget hokus pokus og at han prøver at være "teatralsk", men det er jo for fanden stadig en fyr klædt ud som flagermus med små spidse ører og et logo på brystet.
Gravatar

#16 Kiksmann 12 år siden

gi-jones (2) skrev:
Ehh. Var "History of Violence" ikke baseret på en tegneserie?


Jo det er den, men det er jo en tegneserie for intellektuelle voksne mennesker med føleser, desuden har de ikke kappe på :)



Nukleon (15) skrev:
men det er jo for fanden stadig en fyr klædt ud som flagermus med små spidse ører og et logo på brystet.


Tjaaa, men en mand med et toiletsæde på hovedet og navnet Toiletman, jeg ved ikke, det virker ligesom ikke helt for mig.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#17 Riqon 12 år siden

Det var nøjagtig hvad min kæreste sagde, indtil hun faktisk fik set filmene. Det skulle faktisk ikke undre mig, hvis Cronenberg slet ikke har stiftet bekendtskab med BB, TDK og TDKR. Hans kritik er jo overvejende overfladisk.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#18 Lars.dk 12 år siden

Jeg må give ham ret The Dark Knight Rises var ikke ret god. Den var slet ikke på højde med de to første. Dårlig skurke og elendig slutning.

Robin og Catwomen ......ffs de to først film virkede jo bla begrund af at Batman var alene og mere dyster end foregående forsøg og så ender det jo med en Joel Schumacher afslutning
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#19 Twister 12 år siden

evermind (14) skrev:
Anyway, tåbelig, genereliserende og snæversynet udtalelse, Cronenberg ...


Enig. Nyheden får det til at lyde som om han taler om ALLE superheltefilm, hvilket gør hans kommentar tåbeligt generaliserende.
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#20 HonoDelLoce 12 år siden

Hvorfor er superheltefilm per definition en tegneserie?
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!

Skriv ny kommentar: