David Duchovny, der for nyligt har kunnet opleves i “X-Files: I Want To Believe”, den anden film over den populære tv-serie “X-Files”, har sagsøgt den amerikanske avis Daily Mail grundet indicier fra avisens side omkring en affære mellem Duchovny og hans tennistræner Edit Pakay. Der forlanges 1 million dollars i erstatning.
Daily Mail havde skrevet, at “X-Files”-stjernen og Ms. Pakay havde været involveret i et “fysisk” forhold i minimum 6 måneder. Efter at Duchovnys advokat havde indgivet søgsmålet og kontaktet avisen, blev historien fjernet fra Daily Mails hjemmeside, men da var skaden allerede sket, da historien havde cirkuleret på nettet, hvilket efter Duchovnys advokaters mening gav “yderligere smerte til David Duchovny”.
For nylig blev Duchovny udskrevet fra en sex-afvænningsklinik, som han havde været indlagt på. Han skulle efter sigende have gennemført sin behandling med succes. Derefter kom det ud i sidste uge, at han og hans kone, Tea Leoni, har været separeret i flere måneder. De har to børn sammen.
#1 tranberg 16 år siden
#2 filmz-Bruce 16 år siden