Selvom “The Dark Knight” næsten har rundet $1 mia. i omsætning på verdensplan, er DC Comics, tegneserieforlaget bag Batman, klar til “aflive” Bruce Wayne – eller i det mindste lade ham lægge sin kappe på hylden – i den kommende måneds udgave af tegneserien.
Det 681. nummer af “Batman” bringer forfatteren Grant Morrisons “Batman R.I.P.”-historie, hvori den berømte forbryderbekæmper bliver så rystet af en hemmelighed fra sin fortid, at en ny Batman skal findes til at overtage rollen som Gothams beskytter.
Morrison har tidligere udtalt om projektet: ”Folk har dræbt tegneseriefigurer før, men for mig er det på en måde afslutningen på historien. Jeg kan lide at give historien nye drejninger, så hvad jeg gør er at give ham en skæbne værre end døden – ting, som ingen overhovedet ville forvente ville ske med disse figurer. Dette er afslutningen på Bruce Wayne som Batman.”
Til at assistere med at lægge den originale Batman i graven har Morrison medbragt den bedstsælgende romanforfatter Neil Gaiman, som skabte goth-kulttegneserien “Sandman” for 20 år siden.
Gaiman skriver en historie over to numre kaldet “Whatever Happened to the Caped Crusader?”, som vil være klar til februar. ”Dette er min sidste ‘Batman’-historie,” udtaler han. ”Og på mange måder kan den også ses som afslutningen på alle “Batman’-historier.”
I 1986 bad DC Comics ligeledes forfatteren Alan Moore, skaberen af “Watchmen”, opsummere Supermans død med “Whatever Happened to the Man of Tomorrow?” Figuren fik nyt liv med en helt ny start på tegneseriesagaen kort efter.
#31 enfilmnørd 16 år siden
Ikke dårligt
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
#32 Highland Park 16 år siden
Og tak elwood, jeg glæder mig også til at læse dem!
#33 rockysds 16 år siden
Ja, der er flere samlinger, og elwood har den bedste.
Jeg har selv "DC Universe: The Stories of Alan Moore", hvori "The Killing Joke" er inkluderet. Der har historien en introduktion af Brian Bolland, som til Deluxe Edition'en genfarvede historien (han havde ikke selv tid til at farvelægge den oprindeligt) bl.a. et flashback, der nu er sort/hvid istedet for i farve. Bogen indeholder også historien "Whatever Happened to the Man of Tomorrow", som er nævnt i nyheden.
Hvis du er interesseret i "DC Universe: The Stories of Alan Moore", så sørg for at få 2006-udgaven, som jeg linker til, der inkluderer alle historierne.
Derudover har jeg "Batman: Black and White", en rigtig god samling af korte historier i sort/hvid, hvori "An Innocent Guy" er inkluderet. Der er også historier af bl.a. Neil Gaiman, Bruce Timm, Matt Wagner, Klaus Janson og Dennis O'Neil.
Jeg kunne godt tænke mig at eje "Deluxe Edition" selv, men dobbelt-dippet må vente lidt.
#34 Highland Park 16 år siden
Hvad mener du med "nu er sort/hvid istedet for i farve"? Er der tale om Deluxe-udgaven af "The Killing Joke" i den samling? Og i så fald er den så ikke farvelagt?
Beklager men jeg er blevet en kende forvirret af den sætning. :/
Ellers tusind tak for oplysningerne og de to links Rockysds. Det er bestemt værdsat! :)
#35 rockysds 16 år siden
Ja, det er Deluxe-udgaven, jeg tænker på, men jeg medgiver, at det var lidt klodset skrevet. :)
Brian Bolland kom hen imod udgivelsen af "The Killing Joke" i tidsnød og måtte få en anden til at farvelægge sin streg. Han var ikke helt tilfreds med resultatet og klarede selv jobbet med at farvelægge til Deluxe-udgaven.
Dette link viser vist bedst, hvad jeg mener:
http://www.popcultureshock.com/blogs/killing-joke-...
Flashback (de to nederste billeder) er, som du kan se mere sort/hvide (med enkelte farver, rød primært) i den nye udgivelse. Jeg synes selv, den nye er mere afdæmpet farvemæssigt, generelt pænere og mere stemningsfuld.
#36 Highland Park 16 år siden
Det er altid godt med en sammenligning af de to udgivelser samt en lidt omtale fra en, der har læst dem begge. :)
Ja, den ser klart mere stemningsfuld ud. :)
Lige for at være heeeeelt sikker: er det "Deluxe"-udgaven, der er inkluderet i "DC Universe: The Stories of Alan Moore"? :)
Apropos kommentarsektionen:
"Greedo shooting first" :D
Nogle gange ville jeg virkelig ønske, at der kun fandtes en udgave af alting. Det er jo umuligt for mig at vide, hvilken udgave jeg ville foretrække, når jeg ikke har læst dem begge.
Men jeg køber nok "Deluxe"-udgaven.
#37 rockysds 16 år siden
Men det er nu en rigtig god udgivelse alligevel, fyldt med masser af andet Alan Moore-guf og klart anbefalesværdig, om du køber Deluxe-udgaven eller ej - og så kan du jo evt. selv lave sammenligningen. :)
#38 Highland Park 16 år siden
Hvis bare man kunne købe en udgave, hvor begge versioner var inkluderet...
#39 rockysds 16 år siden
Hvorvidt det bliver mere en Batman-historie og mindre en Joker-historie, er dog en mere interessant problemstilling, dog opfatter jeg det ikke specielt sådan. Men jeg glæder mig efterhånden til at læse dem side om side. Må få den bestilt snarligt.
Efterhånden kan jeg kun opfordre til at købe (eller bare læse) begge udgaver, selvom det selvfølgelig er lidt træls at dobbeltdippe. :/
#40 Highland Park 16 år siden
Men i dette tilfælde kan der næppe herske nogen tvivl om den nye udgaves berettigelse, når nu han oprindeligt ønskede, at den skulle se sådan ud (selv om tiden, erfaringen etc. vel også har sat sig sine spor på denne vision).
Men for en uindviet som mig er det skam meget spændende at læse de mange kommentarer og, ikke at forglemme, dine bemærkninger. :)