Zoë Kravitz lander rollen som Selina Kyle til Matt Reeves’ “The Batman”.

Hun er allerede bekendt med rollen, som hun lagde stemme til i “Lego Batman filmen”. Nu skal Zoë Kravitz spille Catwoman i “The Batman”, skriver The Hollywood Reporter.

Kravitz er også kendt for andre Warner Bros.-roller i film som “Mad Max: Fury Road” og “Fantastiske skabninger og hvor de findes”.

Og så er hun ikke-hvid, som var et krav i castingprocessen – læs om det her.

Beslutningen blev taget i weekenden, hvor Kravitz og tre andre kvindelige skuespillere læste til rollen over for Robert Pattinson, der allerede er castet som Batman.

De tre konkurrenter var Ana de Armas (Blade Runner 2049), Ella Balinska (“Charlie’s Angels”), Eiza Gonzalez (“Fast & Furious: Hobbs & Shaw”).

Zoë Kravits bliver en del af et cast, der også tæller Jeffrey Wright som Commissioner Jim Gordon.

“The Batman” får premiere d. 25. juni i 2021.



Vis kommentarer (51)