Den første trailer til “The Batman” lander sandsynligvis om præcis ét år – det samme gælder “The Suicide Squad”.
DC Films satte sig i år på São Paulo Comic-Con – CCXP. Det skete med annonceringen af “Shazam! 2” og ikke mindst traileren til “Wonder Woman 1984” – se den her.
Netop “Wonder Woman 1984” har premiere i juni, hvilket gør yderligere to DC-annonceringer fra årets CCXP interessante.
Med på en video var Matt Reeves, der kunne afsløre, at han vil være til stede ved CCXP 2020, hvor han vil fremvise noget for de fremmødte fans.
Til den tid vil der ligesom med “Wonder Woman 1984” i år være et halvt år til juni-premieren på Matt Reeves’ “The Batman”.
Derfor er det ganske sandsynligt, at DC Films vil gentage CCXP-succesen i 2020 med første “The Batman”-trailer.
Det samme kan meget vel blive tilfældet med James Gunns nye “The Suicide Squad”, der også vil være til stede ved næste års CCXP i Brasilien.
Læs også ‘“The Batman”-instruktør annoncerer Carmine Falcone – tyder på “The Long Halloween”‘.
“The Batman” får premiere d. 25. juni i 2021.
I love my Brazilian fans at #CCXP and can’t wait to show them something from #TheSuicideSquad next year. https://t.co/kMntToVwJG
— James Gunn (@JamesGunn) December 9, 2019