John Turturro skal spille skurk i “The Batman” – Matt Reeves lægger op til filmatisering af klassisk DC-serie.
Instruktør Matt Reeves tilføjer nu endnu et stort navn til “The Batman” – denne gang John Turturro, der skal spille gangsterbossen Carmine Falcone.
🦇 I said… #CarmineFalcone pic.twitter.com/wa5zNuVwPg
— Matt Reeves (@mattreevesLA) November 22, 2019
Carmine Falcone-annonceringen underbygger rygterne om, at Reeves er inspireret af Jeph Loebs klassiske DC-tegneserie “Batman: The Long Halloween”.
Således er Falcone en central karakter i “The Long Halloween”, hvor Batman jagter en mystisk morder ved navn Holiday.
Det samme gælder Riddler og Selina Kyle, som Reeves allerede har annonceret med roller til Paul Dano og Zoë Kravitz.
Desuden er Colin Farrell (Penguin), Jeffrey Wright (Gordon), Andy Serkis (Alfred) og naturligvis Robert Pattinson (Bruce Wayne) på rollelisten.
Skal Reeves følge “The Long Halloween” i detaljen, så vil han også skulle caste skuespillere til rollerne som Harvey Dent, Calendar Man, Scarecrow, Joker, Mad Hatter og Poison Ivy, der alle spiller en rolle i tegneserien.
Læs også ‘“The Batman”-casting: Ukendt skuespiller til hemmelig rolle – måske Batgirl‘.
“The Batman” får premiere d. 25. juni i 2021.
#1 Geekalot 5 år siden
#2 gladiator 5 år siden
Og så er jeg spændt på flere af de castings der er lavet... Colin Farrel er som nat og dag. Andy Serkis som Alfred, ved jeg sgu ikke helt, og Pattinson som Batman bliver også spændende.
#3 FelixtheAvenger 5 år siden
Desuden er det ikke bliver confirmet at Farell skal være Pingvinen.