Rope of Silicon har samlet seks klip fra 20th Century Fox’ forestående gyseropfølger “The Hills Have Eyes 2”, der er instrueret af den tyskfødte Martin Weisz. I klippene er det bl.a. muligt at få det første glimt af et par af de nye mutanter, som man kan stifte grusomt bekendtskab med i filmen.

“Hills Have Eyes 2” følger op på Alexandre Ajas genindspilning af Wes Cravens “Slagterbanden”, og følger en gruppe hjemmeværnskadetter, som tager ud i ødemarken for at aflevere udstyr til millitærforskere i en lejr. Men lejren viser sig at være tom, og i de nærliggende bakker ligger de glubske mutanter på lur efter nyt blod.

“The Hills Have Eyes 2” er skrevet af Wes Craven og Jonathan Craven, og får premiere herhjemme 11. maj.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: