Det er på tegneserie-mode at skabe fælles filmuniverser. Marvel Studios begyndte trenden, som DC Comics nu har ladet sig inspirere af med sit nye “Justice League”-univers. Nu hopper 20th Century Fox også med på den trend.

Se også: ”X-Men”-forfatter forklarer den nye tidslinje

Fox har nemlig rettighederne til flere Marvel-tegneserier, der i år kommer til udtryk i “Deadpool” og “X-Men: Apocalypse” og i “Gambit” i 2017. Fox-forfatteren Simon Kinberg forklarer nu sammenhængen:

”Deadpools verden, Gambits verden eksisterer i en post-‘Days of Future Past’- og post-‘Apocalypse’-verden, hvor alle disse historier har den samme, fælles forhistorie,” siger Simon Kinberg til Joblo.

Således vil alle Fox-Marvel-film i fremtiden fungere i et fælles univers, der refererer til begivenhederne i “X-Men: Days of Future Past” samt den kommende “X-Men: Apocalypse”. Og det også selv om, at “Deadpool” får premiere før “Apocalypse”.

“X-Men: Apocalypse” får dansk premiere d. 19. maj.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Nagash 8 år siden

Ganske interessant, at de alligevel vælger at lade dem hænge sammen. Men det må vel så også betyde, at den første Wolverine er en vi skal glemme, hvilket jeg er helt med på. Det var alligevel kun Deadpool, der hev den film væk fra at være en total bundskraber :)
Gravatar

#2 Lauzzy81 8 år siden



Nagash (1) skrev:
Ganske interessant, at de alligevel vælger at lade dem hænge sammen. Men det må vel så også betyde, at den første Wolverine er en vi skal glemme, hvilket jeg er helt med på. Det var alligevel kun Deadpool, der hev den film væk fra at være en total bundskraber :)


Teoretisk set så eksistere begivenhederne fra de 3 første X-Men samt den første Wolverine film ikke mere, da de "rejste" tilbage i tiden og ændrede fremtiden i "Days Of Future Past".

Så umiddelbart er det "X-Men: First Class", Days Of Future Past, Deadpool & Apocalypse, der nu forgår i det samme univers.

Det er dog stadigvæk ærgerligt at alle MARVEL film ikke forgår i samme univers!
Gravatar

#3 Wolff 8 år siden

Lauzzy81 (2) skrev:


Det er dog stadigvæk ærgerligt at alle MARVEL film ikke forgår i samme univers!


Jeg er personlig glad for de ikke eksisterer i samme univers. Mutanter, superhelte og hvad der ellers findes.
I X-men er mutanter hadet og jagtet.
Spiderman bliver hyldet. Men hvordan ved befolkningen han ikke er mutant?
Fantastic Four er helte, men de har krafter som mutanter. burde befolkningen ikke også hade dem, eller er det bare undtagelsen hvis man først får sine kræfter senere? ;)

Hele jorden er truet af udrydelse af den ene eller den anden grund, men kun 1 eller 2 superhelte/mutanter vælger at stille op på brændpunktet når det sker.. Man skulle næsten tro at det ville komme væltende.

S.H.I.E.L.D. kunne hverve sindsyge mange mutanter, men i stedet har de en mand med en bue, en anden med mekaniske vinger, og en kvindelig eks spion.


Nej jeg syns det er fint de ikke blander sig for meget :)

Jeg er ikke en comic-buff, så der er sikkert forklaringer på det meste, men for den almindelige superhelte film kigger, så vil det virker som en masse plothuller der ville være svære at forklare i filmene.
Gravatar

#4 Adagio 8 år siden

Jeg undrer mig lidt over nyheden. De skriver at deadpool og Xmen er en del af et fælles univers, men hvor er nyheden i det? Det fandt man jo ud af i den første Wolverine film, for dem der kendte deadpool. Første gang jeg så den film havde jeg aldrig hørt om ham
Mit kendskab til ham er ud fra hvad jeg har set på 9gag, hvor det eneste jeg har fundet ud af er at han lyder til at være en idiot, men nu må vi se når filmen kommer ud. Kommer nok til at se den, men tvivler på at det bliver i biografen, selvom min kone godt kunne finde på at overtale mig til at tage ind for at se den

Lauzzy81 (2) skrev:
Teoretisk set så eksistere begivenhederne fra de 3 første X-Men samt den første Wolverine film ikke mere, da de "rejste" tilbage i tiden og ændrede fremtiden i "Days Of Future Past"


Ikke helt, da en stor del af den første Wolverine film skete før Days of Future Past
Gravatar

#5 Alex- 8 år siden

Adagio (4) skrev:
Jeg undrer mig lidt over nyheden. De skriver at deadpool og Xmen er en del af et fælles univers, men hvor er nyheden i det? Det fandt man jo ud af i den første Wolverine film, for dem der kendte deadpool.


Nej for denne er ikke den samme Deadpool. Det er den officielle udmelding. Filmens handling er i princippet kanon, men ikke karakteren Deadpool. Så vidt jeg husker bliver han heller ikke benævnt som Deadpool i Origins, og den version vi ellers ser her er dybt horribel. Munden syet sammen, sværd i armene, etc. Lort med lort på, godt vi skal glemme det.

Nagash (1) skrev:
Det var alligevel kun Deadpool, der hev den film væk fra at være en total bundskraber :)

Jeg må sige at det først var her filmen skrabede bunden for alvor for mit vedkommende. Den var slet ikke den Deadpool vi skulle have, (var ved at brække mig over de skæve CGI knive). Som sagt, godt at de laver ham om.

Skriv ny kommentar: