Vi ved meget lidt om Ben Afflecks kommende “The Batman”. Er den i manuskript-krise? Bliver den forsinket? Kører alt, som det skal? Nye historier dukker op hver dag. Nu siger “The Batman”-skurken, at den bliver alt det bedste ved Batman.

Se også: ”The Batman” har store manuskript-problemer – DC Films er ligeglade

For så vidt vi – og Joe Manganiello – ved, så er Joe Manganiello stadig tilknyttet som skurken Deathstroke. Og han deler nu en del af sin viden om Afflecks solofilm:

”Hans udgave er en ny, frisk udgave, men jeg tror, at publikum bliver overraskede. Fordi det er en vej, som ingen er gået før… Og jeg tror, det bliver forfriskende, men på samme tid totalt genkendeligt,” siger Joe Manganiello til ComicBookMovie.

Den udtalelse kan både berolige – alt gå, som det skal – eller forstærke den sene tids rygter om et rodet manuskript, der altså både er nyt og genkendeligt, overraskende og set før. For det virker til, at Ben Affleck vil forsøge at rumme alt på én gang:

”Den bliver grynet og fuld af action og med stof til hjernen og alle de elementer, som folk elsker ved Batman.”

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: