Efter mange spekulationer er den nye, unge skuespiller, der skal påtage sig rollen som Spider-Man/Peter Parker i den kommende reboot, nu fundet.

Det blev hverken Logan Lerman (“Percy Jackson – Lyntyven”) eller Joseph Gordon-Levitt, men derimod den relativt ukendte Andrew Garfield, der tidligere bl.a. har medvirket i “The Imaginarium of Doctor Parnassus” og “Lions For Lambs”. Han vil desuden kunne ses i David Finchers “The Social Network” i rollen som Eduardo Saverin, der var med til at skabe Facebook.

Om valget af den 26-årige skuespiller, der overtager den ikoniske rolle fra 35-årige Tobey Maguire, udtaler filmens instruktør, Marc Webb:

”Selvom der nok er mange, som ikke har hørt om ham før, kender de, der er bekendte med hans arbejde, til hans fantastiske talent. Han har en sjælden kombination af intelligens, vid og menneskelighed. I vil elske Andrew Garfield som Peter Parker.”

Den nye “Spider-Man”-film rammer de danske biografer 3. juli 2012.

Klik her for at se en række billeder af den nye Spider-Man.



Vis kommentarer (51)
Gravatar

#51 filmz-Bruce 14 år siden

Fuck! Det er jo Eddie fra Red Riding trilogien!!!! Han spiller forrygende i den. Ærgerligt, at han nu vil spilde tid på superhelte crap, men fuldt forståeligt, at han vil fylde tegnebogen og gøre sit navn kendt.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: