Percy Jackson – Lyntyven
Udgivet 10. feb 2010 | Af: kilgore | Set i biografen
Det tiår, som vi for nyligt tog afsked med, var filmisk domineret af eventyrets forunderlige verden. Hollywood ramte en magisk guldåre, hvorfra der bl.a. sprang den uforlignelige trilogi om Ringenes herre og den gedigne serie om troldmandslærlingen Harry Potter. Men Hollywood synes slet ikke at være færdig med eventyrgenren, for med filmatiseringen af første bind i serien om Percy Jackson og de Olympiske guder er der lagt an til endnu en eventyrlig følgeton. Desværre er det et eventyr under det niveau, vi er forvente med.
“Percy Jackson – Lyntyven” byder på en række ganske flotte special effects, der fint levendegør et væld af monstrøse væsner fra den græske mytologi. Bedst er Uma Thurman som Medusa med hvislende slangekrøller. Desværre kommer al denne dyre animation blot til at fremstå som pæn glasur på en ellers tam og slatten kage. Problemet er, at man aldrig får fornemmelsen af at være med på en rejse ind i en forunderlig og magisk verden, sådan som det sker i de bedste eventyrfilm. Det skyldes bl.a., at fortællingen er klodset og repetitiv. Percy og co. skal igennem en række prøvelser for at nå frem til målet. Det bliver bare aldrig rigtig farligt, og vore helte synes at glide for let igennem det hele. Selv kampen mod Hades, som burde være en enorm udfordring, er nærmest latterlig let. Når så prøvelserne ikke engang stiger væsentligt i udfordring, siver det hele bare ud i en fis af et klimaks.
Filmen bakser også med nogle svært uinteressante karakterer. Percy selv har godt nok ADHD og er ordblind, hvormed filmen meget postulerende vil tegne et billede af ham som “social taber”. Men da Percys tilværelse som almindeligt menneske overstås i få scener, når vi slet ikke at danne os et ordentligt indtryk af ham. Resten af tiden er han halvgud, og det er det.
Et fundamentalt problem er, hvem filmen egentlig henvender sig til. Det er svært at afgøre præcist, hvilken alder Percy har i filmen, men han spilles af den 18-årige Logan Lerman. Han og de andre velvoksne teenagere – foruden de til tider visuelt skræmmende effekter og seksuelle referencer – gør den minimalt egnet for et børnepublikum. Derimod er dens lettere barnlige og ufarlige historie langt fra spændende nok til at fastholde interessen hos de ældre teenagere.
Ideen med at lære lidt græsk mytologi for de unge er ganske fin, men “Percy Jackson – Lyntyven” fejler desværre som medrivende eventyr, for under de buldrende effekter gemmer sig en kluntet fortælling med nogle mildest talt uinteressante karakterer. Det kan undre, at det er gået så galt, for instruktøren Chris Columbus var nemlig manden bag de to første “Harry Potter”-film, der står som eksempler på, hvordan gode eventyrfilm skal skæres.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet