Selv om du måske ikke har set ham, så var Haruo Nakajima en af de mest ikoniske skuespillere nogensinde. Fra den originale begyndelse i 1954 og 12 gange frem var han manden inde i Godzilla-dragten. Nu er Haruo Nakajima død – 88 år.
Se også: Teaser: Selskabet bag den originale “Gojira” laver “Godzilla Resurgence”
Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at Haruo Nakajima – også kendt som Mr. Godzilla – i går d. 7. august døde.
I 1954 debuterede Nakajima som Godzilla i Ishirô Hondas japanske klassiker, “Gojira” – på dansk “Godzilla, uhyrernes konge”.
Foruden rollen som monster så medvirkede Haruo Nakajima også i flere af Akira Kurosawas film – heriblandt “De syv samuraier”, “Livvagten” og “Den skjulte fæstning”.