Metropolis

InstruktionFritz Lang

MedvirkendeAlfred Abel, Gustav Fröhlich, Rudolf Klein-Rogge, Fritz Rasp, Theodor Loos, Erwin Biswanger, Heinrich George, Brigitte Helm

Længde153 min

GenreSci-Fi, Drama

IMDbVis på IMDb


Anmeldelse

Metropolis

4 6
Science fiction af den gamle skole

Aaargh! En stumfilm! To timers dødkedelig, langtrukken, sort/hvid fald-på-halen med alt penslet ud, så selv de 80-årige kunne følge med i 1927. Næh nej, tro om igen, for denne gang drejer det sig om et af de allerstørste mesterværker fra det levende billedes barndom: Fritz Langs “Metropolis”. Ikke alene har filmen været en af filmhistoriens største inspirationskilder ifht. set design, “Metropolis” står også for en lang række teknologiske landevindinger og fortællemæssige nyskabelser. Med et budget på, hvad der i dag vil svare til 200 millioner dollars, er der ingen tvivl om, at “Metropolis” i sin tid har været et spektakulært værk.

I kæmpebyen Metropolis er folk delt op i to lejre: Arbejderbyen, hvor tusinder af hårdt prøvede mennesker knokler under slavelignende forhold for at holde byen kørende, og Sønneklubben, hvor rige, unge mennesker boltrer sig i sport, natur og kunst uden nogensinde at skulle arbejde for føden. Da sønnen af byens grundlægger en dag får øje på en ung skønhed fra Arbejderbyen, forelsker han sig hovedkuls og sætter ud for at finde hende. På sin rejse gennem Dybet, som Arbejderbyen også kaldes, får han øjnene op for de vilkår, som arbejderne lever under, og langsomt begynder tankerne om revolution mod sin egen fader at melde sig. I mellemtiden er en gal videnskabsmand gået i gang med at puste liv i en menneskelignende robot – og han har en plan.

Lad os først lige finde ud af, hvad det er, vi sidder med her. Der er udgivet en del forskellige udgaver af “Metropolis”, og de kan være svære at finde rundt i. I Argentina har man netop fundet en kopi af filmen, som den så ud i sin fulde længde, da den udkom i 1927. Det er ikke den udgave, vi har at gøre med her. Det er derimod udgaven fra 2002, som på daværende tidspunkt var den længste, man kunne samle fra diverse filmruller, der havde overlevet tidens tand. Hvorfor, man vælger at udgive 2002-udgaven nu, hvor den længere version snart er på vej, er en gåde. På trods af at der pga. beskadigede filmruller mangler en del materiale, hænger historien dog ganske fint sammen.

Vi præsenteres for en lang række temaer i “Metropolis”. Menneskets rolle i samfundet og statens forhold til sine borgere, forholdet mellem rig og fattig, mellem magthaver og arbejder, menneske og maskine samt religionernes indflydelse. Det er alle tidsløse temaer, og filmen formår at jonglere fint mellem dem, uden det føles overfladisk. Det er dog kun magthaver/arbejder samt rig/fattig, der udforskes grundigt, men de andre temaer skitseres på en måde, så mange af konklusionerne må drages af seeren selv.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor Metropolis er gået over i historien som en af de designmæssigt største film nogensinde. Fritz Lang studerede arkitektur, før han blev filmmager, og det kan ses. De majestætiske bygninger tårner sig op og vidner om det menneskesyn, der lægges for dagen og kritiseres: Byen og systemet må bestå på bekostning af mennesket. Dette tema udbygges yderligere gennem den stærkt karikerede gale videnskabsmands flirt med at fremstille en robot med så fuldendte menneskelige træk, at den kan overtage menneskets rolle.

Hvordan skal man bedømme en så gammel film som “Metropolis”? Skal man se bort fra filmhistorien, som har hædret filmen og givet den klassikkerstatus, og se på den med nutidige øjne, der er vant til billeder i HD-kvalitet, skuespil, som er tilpasset til skærmen og ikke teatret, en lynende klipperytme osv.? Eller bør man bedømme den ud fra den tid, den er lavet i? Det er et svært spørgsmål at besvare, men uanset, hvad man hælder til, er der ingen tvivl om, at “Metropolis” stadig har stor underholdningsværdi og aktualitet. Filmens temaer går aldrig af mode, og når disse samtidig serveres med fantastiske billeder og et flot score, ja så kan man nok se bort fra det karikerede skuespil.
Video

Præsenteret i 4:3. Ud over en smule edge-enhancement forekommer der ingen komprimeringsfejl, og kontrasten er udmærket og uden betydelige udsving. Rent transfermæssigt er det et ganske fint resultat. Men forlægget er nu engang noget gammelt lort, for at sige det, som det er. De originale filmruller var i en forfærdelig stand, og der er derfor masser af små ridser, gryn og støj i billedet. Dog skal de tyske teknikere have stor ros for deres restaurering af rullerne, for set i forhold til andre film fra samme periode er denne udgave af “Metropolis” i utroligt god stand. Set med de moderne perfektionsbriller skal videodelen have bundkarakter, men af respekt for restaureringen får den lov at snige sig op på tre.

Audio

På dvd’en forefindes et enkelt lydspor: Dolby Digital Stereo. Da vi har at gøre med en stumfilm, er der naturligvis ingen tale, men blot et score. Det er til gengæld et fremragende et af slagsen, som formår at komme ud i alle filmens kroge. Lyden er fyldig og klar, og både top og bund lyder flot. Instrumenterne kommer virkelig til deres ret.

Ekstramateriale

Der medfølger en enkelt lille dokumentar om restaureringen af de meget beskadigede filmruller. Medmindre man er enormt interesseret i teknikken bag filmrestaurering, er det helt utroligt kedeligt at se på. En dokumentar om filmen fra et filmhistorisk synspunkt havde været noget mere interessant.

Er du en af dem, som godt kan lide at have styr på klassikerne? Så er der ingen vej udenom “Metropolis”. Er du bare normalt filminteresseret, så har denne gamle traver stadig meget at byde på.


Trailer